Annonce
Annonce
Internationalt

Rektor for tysk journalistskole om forsider: »Det er rene sexfantasier«

Mens den ansete tyske avis Süddeutsche Zeitung undskylder, forsvarer ugemagasinet Focus sin forside om de seksuelle overgreb i Köln, Hamburg og mange andre storbyer.

»Det er de rene sexfantasier. Helt vanvittigt«.

Joachim Widmann, rektor for Tysklands største journalisthøjskole, giver bundkarakterer til forsiderne på to af landets største medier: den socialliberale avis Süddeutsche Zeitung og ugemagasinet Focus.

De to blade vakte i weekenden opsigt med forsider om overfaldene i Köln nytårsaften.

Dieses Zitat stammt von Ahmad Mansour. Der palästinensisch-israelische Psychologe arbeitet in Berlin mit gefährdeten...

Posted by Süddeutsche Zeitung on Saturday, 9 January 2016

Lynhurtig proteststorm

I begge tilfælde er der tale om montager. Og i begge tilfælde meldte hundredvis af læsere sig prompte med kritik. De to montager er racistiske og sexistiske.

Chefredaktør Wolfgang Krach fra Süddeutsche Zeitung (SZ) har undskyldt, mens Focus’ chefredaktør Ulrich Reitz er gået til modangreb.

LÆS OGSÅ Masseovergreb på kvinder var planlagt

SZ havde lavet en grafik, hvor en sort mandehånd griber mellem to hvide kvindeben. Illustrationen var ganske lille i avisen, men blev også sendt ud på Facebook i en version, der kunne ligne en egentlig forside.

Focus udkom denne uge med en forside, hvor en nøgen kvinde har aftryk af en masse sorte hænder, mens hun værger for sig.

Auf Twitter wurde heute das Cover unserer aktuellen Ausgabe kritisiert. Wir hatten uns dazu entschieden, symbolisch...

Posted by FOCUS Magazin on Friday, 8 January 2016

»Nordafrikanere er ikke sorte«

»De to forsider er helt ved siden af, og især Focus er helt absurd«, siger Joachim Widmann fra Berliner Journalisten Schule. »For det første sætter hænder jo ikke aftryk, og for det andet er nordafrikanere – som det efter alt at dømme drejer sig om – jo ikke sorte. Jeg synes, de to medier skulle have fundet helt andre æstetiske løsninger«.

Joachim Widmann, der selv er fra Köln, understreger, at »begivenhederne jo endnu ikke er klarlagt. Vi kender ikke forløbet. Jeg har det sådan, at jeg først hidser mig op, når jeg kender kendsgerningerne. Og så spørger De nok straks: Skal medierne fortælle, hvor gerningsmændene kommer fra? Ja, naturligvis. Det har jo betydning for historien«.

Løsrevet citat

I SZ blev illustrationen ledsaget af et citat. Men da det var uden afsender virkede det som en redaktionel kommentar: »Mange unge muslimer kan ikke møde det andet køn på en afslappet måde. Det er hver gang seksuelt antændte situationer. Også det er grundlag for udskejelserne i Köln«.

Det var et citat fra den palæstinensisk-israelske psykolog Ahmad Mansour, som avisen bragte et længere interview med.

#VREDE Tyske medier beskyldes for at fortie overgreb i Köln

Også det var chefredaktør Wolfgang Krach nødt til at undskylde på Facebook straks søndag morgen: Illustrationen havde hos mange læsere fremkaldt vrede og hovedrysten. SZ havde ifølge Krach villet tydeliggøre, »at seksuel vold mod kvinder ikke kun består af fysiske overgreb, men som regel begynder i hovedet og tankerne«. Men illustrationen kunne forstås som en tingsliggørelse af kvinder og som om seksuel vold har med hudfarve at gøre.

»Ingen af delene var vores hensigt. Vi beklager, hvis vi med den illustration har krænket læsernes følelser og undskylder«, skrev Wolfgang Krach.

»Bange for virkeligheden«

Allerede før weekenden havde Focus forsvaret sin forside, fordi man »symbolsk ville vise, hvad der er sket i Köln«.

Lørdag sagde chefredaktør Uklrich Reitz til avisen ’Tagesspiegel’, at »vi viser, hvad der er sket. Den der hævder, at forsiden er sexistisk og racistisk er bange for virkeligheden«.

»Kritikken kommer fra folk, der ikke har nogen anelse om, hvordan man illustrerer temaer«.

Redaktionen anbefaler

Euforisk velkomststemning i Tyskland er slået om i skuffelse

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce