Annonce
Annonce
Internationalt

Køln: Frygten er flyttet ind

Mens hele Europa diskuterer begivenhederne i Köln, diskuterer borgerne på verdens mest omtalte banegårdsplads. Unge kvinder er bange, asylansøgere undskylder - og anholdes.

Det er naturligvis et tilfælde, men det er også et faktum. På pladsen, der forbinder det unge års mest omtalte banegård med Kölns vidt berømte domkirke, sørger en strid blæst for at gøre ethvert ophold af længere varighed til en iskold affære.

På gågaden et par stenkast herfra ved Wallrafplatz er vinden mildere. Men her i vinden står en kvinde i 60’erne ved navn Renate og fryser, mens hun forsøger at begribe, hvad der skete nytårsaften.

TEMAKriminelle flygtninge skal udvises

Hun har været her hver eneste dag siden nytår for at se, hvad der sker, og prøve at begribe, hvad der gik galt. I dag er der sket noget nyt. Der er lagt blomster på den store trappe, der forbinder domkirken med banegårdspladsen. Nogle primitivt udformede papskilte fordømmer befamlingerne og de andre overgreb, som unge tyske kvinder nytårsnat blev udsat for af store grupper af mænd fra hovedsagelig nordafrikanske og arabiske lande. Renate brummer lidt over, at der burde være mange flere blomster end de par håndfulde, der ligger i den ene side af den 60-70 meter brede trappe. På skilte og papirer står der skrevet budskaber på tysk, engelsk og arabisk i slagordsstil a la »seksuelle krænkelser bliver ikke tolereret«.

Renate ønsker ikke sit efternavn i avisen. Måske fordi hun er træt af at blive stemplet som højreorienteret, fordi hun mener, at der kommer alt for mange flygtninge til Tyskland. Hun har boet i Köln i 40 år uden at føle sig utryg. Det gør hun nu efter begivenhederne nytårsnat. Hun er uenig i forbundskansler Angela Merkels flygtningepolitik. Tyskland modtog sidste år mere end 1 million flygtninge.

Vi er meget imod hændelserne. Vi står her, fordi vi elsker Tyskland. Det er ikke alle arabere, der er problemer med

Omar, egyptisk asylansøger

»Det er ikke rigtigt at lade så mange mennesker fra en så fremmed kultur komme her til Tyskland. Det mente jeg også var forkert før nytårsaften. Man kan integrere en bestemt mængde. Men nu kommer der ganske enkelt for mange«, siger Renate.

Begivenhederne i Köln og andre europæiske storbyer nytårsnat har sat ild til årets første store, svære værdidebat om feminisme, tolerancetærskler, kvindeundertrykkelse, værdibegreber hos flygtninge og meget andet. Med udgangspunkt i Köln har værdikrigere fra hver sit ofte forudsigelige udgangspunkt lige diskuteret hændelserne på den banegårdsplads, der stadig er hjemsøgt af pressefolk fra mange europæiske lande.

LÆS OGSÅPoliti om masseoverfald på kvinder: De måtte løbe spidsrod

Sådan plejer det ikke just at være på banegårdspladsen, der har fået betydelige mængder af synligt politi som stamgæster. Både inde på banegården og på pladsen udenfor cirkulerer betjente i et antal af 15 eller mere. De er bakket op af personale i tre-fire politibiler, der ligeledes holder på pladsen. Dertil kommer selvfølgelig alle dem, man ikke kan se.

På et tidspunkt trækker ordensmagten af sted med en ung mand af nordafrikansk udseende. Det er uvist, hvad han er mistænkt for, men politifolkene trækker ham med ind i en politibil. Andre betjente går hyppigt hen og taler med unge mænd, der ser ud til at stå her permanent.

Det gør også 18-årige Bastian Honnef fra Leubsdorf i nærheden af Köln, der fortæller, at en af hans kvindelige venner var til stede på banegårdspladsen nytårsaften.

»Hun var der med en veninde og hendes far. Grupperne (af udenlandske mænd, red.) omringede dem og gramsede på dem. Faderen ville forhindre det, men han blev holdt fast«, siger Honnef.

Meget mere ved han ikke – ud over at det var en rædselsfuld oplevelse. Alligevel tilføjer han, at den efterfølgende debat efter hans mening er løbet helt af sporet. Han peger f.eks. på, at den mulige amerikanske præsidentkandidat Donald Trump har brugt begivenhederne i Köln til at advare mod konsekvenserne af muslimsk indvandring. Honnef nævner, at USA, så vidt han husker, har taget imod færre flygtninge fra Syrien end hans eget lokalområde Kreiss Neuwied.

»Mange beskylder nu alle flygtninge for at stå bag det, der skete nytårsaften. Men det er racistisk at tænke, at alle flygtninge er sådan, mener jeg. Mange mennesker ser det anderledes, desværre. Men lige her ser du f.eks. syrere, der deler sedler ud«, siger Bastian Honnef.

LÆS OGSÅTysk politi fordobler antal sager fra nytårsnat i Köln

Han peger på nogle syriske flygtninge, der deler A4-ark ud på pladsen. »Vi, mænd fra Syrien, fordømmer på det skarpeste overgrebene mod kvinder og de angreb på mennesker og de røverier, der fandt sted nytårsnat«, står der på sedlen. Budskabet afsluttes med en tak til Tyskland for at have gjort mere for Syrien end noget andet europæisk eller arabisk land.

Et andet sted på pladsen bliver en pæn håndfuld mænd, blandt andre Mohamad fra Libanon, Omar fra Egypten og Nabil fra Marokko, på skift interviewet af østrigske og italienske tv-reportere. Kun egypteren taler en smule gebrokkent engelsk. Han fortæller, at han har været i Tyskland i tre en halv måned. På deres skilte står, at de moralsk fordømmer, hvad der skete den pågældende nat. Indtil videre er der indløbet 561 anmeldelser, 12 er eller har været anholdt, og hovedparten af de mistænkte er fra nordafrikanske lande som Algeriet og Marokko.

»Vi er meget imod hændelserne. Vi står her, fordi vi elsker Tyskland. Det er ikke alle arabere, der er problemer med«, siger egypteren Omar.

Gerhard Heise fra Köln, der til daglig er medierådgiver og i mange år har været aktiv i Amnesty International, har fulgt den lille demonstration.

»På vej fra banegården så jeg de her unge mennesker på trappen. De sagde, at de tog afstand fra deres landsmænd, og hvad der skete nytårsaften. Her er marokkanere, syrere og andre. Jeg fandt det meget sympatisk, bød dem på kaffe og har snakket med dem i længere tid«, siger Heise.

Ekstra salg af peberspray

Sådan er det langtfra alle, der reagerer. Onsdag morgen berettede Kölner Stadt-Anzeiger på sin hjemmeside, at salget af peberspray i Köln er steget så eksplosivt, at de handlende har svært ved at følge med. Politimyndighederne fortæller også, at ansøgninger om ’små våbentilladelser’ er steget markant. Tirsdag fortalte samme avis, at visse flygtningegrupperinger af nordafrikansk herkomst af det lokale politik bliver omtalt som Nafris – flygtninge, der optræder så aggressivt, at politifolk anbefales at være flere om at foretage anholdelser.

På banegårdspladsen tirsdag eftermiddag fortæller 17-årige Laura fra Troisdorf, at hendes forældre ikke kan lide, at hun færdes ved hovedbanegården. Hendes far er selv af bosnisk oprindelse, hendes mor er fra Kroatien og kom til Tyskland under Balkankrigen. Laura var ikke selv på banegårdspladsen nytårsnat, men begivenhederne har sat sig spor – bl.a. vil hendes far nu have hende til at gå til selvforsvar.

»Det er chokerende, og jeg er bange for at tage til Köln alene«, siger Laura.

16-årige Sam Pinz tænker det samme.

»Jeg kan ikke lide at gå her om aftenen alene«, siger den unge kvinde.

LÆS OGSÅMasseovergreb på kvinder var planlagt

En ældre kvinde, som ikke ønsker sit navn i avisen, fortæller, at hendes mand har frarådet hende at rejse via banegårdspladsen til den behandling, hun skal til i Köln. Kvinden fortæller, at hun har stemt på Angela Merkels parti, CDU, hele sit liv. Men lige nu er hun i tvivl, om hun overhovedet vil stemme til næste års valg til den tyske Forbundsdag.

»Der kommer for mange, og der kommer flere til hver eneste dag«, siger kvinden.

Kvinder bliver begrænset

Christina Kenkel, en kvinde i 30’erne, står og ryger en cigaret, mens hun erklærer, at hun ikke har den mindste angst for at opholde sig i området. Hun er derimod bekymret for, hvordan højreorienterede grupperinger har udnyttet stemningen efter Köln til at puste til fremmedhadet. Det er, mener Christina Kenkel, »helt forkert at bekæmpe kvindeundertrykkelse med racisme«. Hun nævner de seneste dages beretninger om, at der via facebook-grupper etableres private vagtværn, der har sat sig som mål at sikre ro i gaden.

»Det er virkelig ikke godt, hvis folk privat slutter sig sammen for at udføre patruljer og opsøge de formodede skyldige. Statens voldsmonopol skal bevares«, siger Christina Kenkel.

Ikke desto mindre har jeg talt med mange her på pladsen, der er bange for at være her?

»Ja, men af hvilke grunde? Har de angst, fordi de under alle omstændigheder er bange? For de fremmede, for de anderledes«, spørger hun.

På gågaden i Köln kommer Barbara Vielhaber fra Güterloh gående. Hun har været i Köln i nogle dage for at deltage i et efteruddannelsesforløb. Da den midaldrende kvinde i weekenden kom til byen, havnede hun meget mod sin vilje i en demonstration for den højreorienterede Pegida-bevægelse. Selv har hun svært ved at overskue flygtningeproblematikken.

»Ja, der kommer rigtig mange, men for at være ærlig: Skal man nægte folk at komme hertil, der har opgivet deres liv derhjemme og har været på flugt i månedsvis? Det er et stort problem, og der er ingen patentløsninger«, siger Vielhaber.

Selv mærker hun en uro ved at færdes alene og har truffet sin egen personlige sikkerhedsforanstaltning. Hun benytter ikke offentlige transportmidler.

»Biler er meget sikrere«, siger Barbara Vielhaber og peger på, at det alvorligste er den potentielle indskrænkning af kvinders muligheder for at færdes frit:

»Kvinder skal kunne gå et sted hen og opleve ting alene uden at skulle have ledsagere med. Den rettighed bliver trådt massivt under fode«.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce