Annonce
Annonce
Internationalt

Den globale elite ser massemigration og klimakrise som de største trusler

Verden er blevet et farligere sted, hvor sociale, miljømæssige og geopolitiske risici rykker stadig tættere på. Det er konklusionen af årets udgave af den globale risikorapport. Danske eksperter er enige i det pessimistiske udsyn.

Annonce

I de seneste år er der sket en næsten eksplosiv vækst i de problemer, der har at gøre med geopolitik og international sikkerhed

Henrik Ø. Breitenbauch, seniorforsker og centerleder, KU

Terrorangreb i Egypten, Tyrkiet og Indonesien. Iran og Saudi-Arabien i en voldsom diplomatisk konfrontation – oven i den fortsatte borgerkrig i Syrien og konflikten i Irak. En oliepris i frit fald og stor uro omkring Kinas økonomi og frygt for en global økonomisk opbremsning. Læg dertil tørkekriser i dele af Afrika, Asien og Mellemamerika.

2016 er ikke kommet særlig godt fra start.

Og bladrer man i den spritnye udgave af den globale risikorapport fra World Economic Forum, er det svært at finde grund til optimisme, når det gælder udviklingen i resten af året. Og for den sags skyld i de næste 15 år.

Rapporten er udarbejdet op til årsmødet i World Economic Forum, som i den kommende uge vil samle beslutningstagere og erhvervsspidser fra hele verden i Davos, Schweiz.

750 beslutningstagere og eksperter indenfor en række områder er blevet bedt om at vurdere sandsynligheden for, at en bestemt begivenhed (’risiko’) vil indtræffe, og hvor omfattende konsekvenserne af den vil være. Næsten halvdelen af deltagerne er fra erhvervslivet.

Masseimmigration vurderes som den mest sandsynlige, mens fejlslagen indsats på klimaområdet vurderes som den risiko, der vil have de værste konsekvenser. Ekstremvejr, masseødelæggelsesvåben, vandkriser, mellemstatslige konflikter, naturkatastrofer og prischok på energiområdet er også med på top 5 på enten sandsynlighed eller konsekvenser eller begge dele.

SE OGSÅ196 parter indgår historisk klimaaftale i Paris

Deltagerne i undersøgelsen, som er gennemført for 11. år i træk, er også blevet bedt om at vurdere, i hvor høj grad, de forskellige risici hænger sammen. Svarene er suppleret med analyser. Det er der, rapporten for alvor bliver interessant, mener Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.

»Der, hvor det bliver superinteressant, er det billede, rapporten tegner af, at tingene i stigende grad hænger sammen. Koblingerne på tværs bliver tydeligere og tydeligere: At de politiske forhold påvirker, hvor godt vi tackler klimaet, som påvirker vandsituationen, som påvirker flygtninge osv. osv. Der har de gjort et virkelig godt stykke arbejde«, siger Ole Wæver.

Svigtende regeringsførelse

Vurderingen af, at risiciene generelt er vokset i forhold til sidste år mener han derimod, at man skal tage med et gran salt. Der er deltagerne påvirkede af tidsånden. Eller af, hvad de har læst i avisen, som seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, udtrykker det.

Han mener, at mange af de risici, der omtales i rapporten, langt hen ad vejen er symptomer på et dybereliggende problem, der ikke er »helt så sexet« og derfor blot er nummer seks på listen over de ulykker, der er størst risiko vil indtræffe, mens det ikke er med i top 10 på listen over de risici, der vil have den største virkning.

Det drejer sig om svigtende regeringsførelse, stater som i større eller mindre grad bryder sammen.

»Det væsentligste element i forhold til at gøre noget ved mange af disse risici drejer sig om, hvad staterne magter. Hvis ikke man er i stand til gennem en formaliseret økonomi og en nogenlunde moderne statsdannelse at afhjælpe mange af de her problemer, så opstår manglende klimatilpasning og vandkriser og flygtningestrømme og andre ting, som bliver nævnt«, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Derfor er det væsentligt at få sat staternes evne til at fungere på dagsordenen, hvis der skal findes løsninger.

»Det vil i hvert fald være en fejl at tro, at fordi der findes et problem, der hedder migration, så er det en anti-migrationsindsats, der skal til. Hovedårsagerne ligger et andet sted, end at der er nogen, der migrerer. På den måde er risikorapporten en god lejlighed til at diskutere hvilket bredt spektrum af udfordringer, verdenssamfundet og de enkelte stater og samfund står overfor. Men løsningerne handler om nogle bredere og mere dybtliggende ting, som typisk handler om statskapacitet«, fortsætter han.

Rapporten er en intern appel fra den globale elite til sig selv om at blive bedre til at styre

Ole Wæver, professor, KU

Risikorapporten sætter tal på nogle af problemerne: Næsten 60 millioner mennesker er på flugt mod omkring 40 millioner i forbindelse med Anden Verdenskrig. I 1980’erne varede en gennemsnitlig flugt i 9 år. Midt i 00’erne var længden 20 år. Måske fordi over 80 procent af konflikterne i dag varer mere end ti år. Blot et par procent løses på under tre år.

SE OGSÅKøln: Frygten er flyttet ind

Tabstallene er store. Ifølge konservative skøn kostede 42 konflikter rundt omkring i verden 180.000 mennesker livet i 2014, hvortil kommer alle dem, der er døde af underernæring, sygdomme og andre følger af krig. Samme år blev over 32.000 mennesker dræbt ved terrorangreb i 93 lande.

Dystre fremtidsudsigter

Rapporten opridser tre mulige scenarier for udviklingen i den globale sikkerhed frem til 2030, det ene mere dystert end det andet.

Fælles for dem er en stadig mindre grad af internationalt samarbejde og stadig mere kaos, stadig mere skelnen mellem os og dem og et voldsomt pres mod de liberale frihedsværdier, som har været et internationalt ideal.

Det er et billede, som de to danske eksperter kan genkende.

»Det er ikke nogen urimelig bekymring – slet ikke. I de seneste år er der sket en næsten eksplosiv vækst i de problemer, der har at gøre med geopolitik og international sikkerhed. Putins Rusland handler på en måde, som gør, at tiden efter den kolde krig er slut. Vi kan ikke længere tale om Rusland som et kommende ’normalt’ land. Og sydfra betyder borgerkrigene og de skrøbelige stater både flygtningestrømme og international terrorisme. Det viser begrænsningerne i forhold til, hvad Vesten kan gøre, og det leder til risiko for, at vi i Europa ender med at lave en form for afgrænsning i forhold til resten af verden. Så der er grund til at være pessimistisk«, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Han er enig i rapportens anbefalinger om at forsøge at styrke samfundenes overfor eksterne chok.

SE OGSÅDansk-svensk militæraftale skal skabe fælles front mod Rusland

Ole Wæver noterer, at vi bevæger os i retning af en global situation, hvor magten spredes mere, hvilket »alt andet lige vil gøre det sværere at komme frem til fælles handling om noget som helst«.

Det er ikke noget særlig opløftende budskab?

»Nej, det er det ikke. Men det, der ligger i at udarbejde denne rapport, er en appel til den globale politisk-økonomiske elite, som World Economic Forum er en del af, om at besinde sig på de her ting og forsøge at bruge sin indflydelse. Og det er der noget rigtigt i. Hvis man forbinder alle de mest indflydelsesrige mennesker, har de muligheder for at gøre nogle ting. Det er den implicitte politiske vision i et dokument som det her. Det er en intern appel fra den globale elite til sig selv om at blive bedre til at styre«, siger Ole Wæver.

Og selv om det måske ikke er demokratisk ideelt, er det et mindre onde i forhold til, at der ikke bliver gjort noget ved problemerne, tilføjer han.

Du kan læse risikorapporten her (eksternt link)

Redaktionen anbefaler

Islamisk Stat bomber sig til pr-sejr i Asien

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce