Annonce
Annonce
Internationalt

Forsker: Angreb på universitet har stor symbolsk betydning

Onsdagens angreb på universitet vil skabe yderligere polarisering i det pakistanske samfund, vurderer forsker.

Taleban i Pakistan har taget skylden for angrebet på et universitet i det nordøstlige Pakistan, hvor mindst 19 meldes dræbt og omkring 60 såret.

Ifølge seniorforsker Mona Kanwal Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) handler det for Taleban om at ramme, hvor det gør ondt.

»Universitetet har en særligt symbolsk værdi for Taleban, da det er opkaldt efter en sekulær, nationalistisk pashtuner, som de studerende netop fejrede jubilæum for. Talebans identitet er i radikal modsætning til det sekulære«, siger hun til Ritzau:

»ANP, som er det sekulære, nationalistiske parti i Pakistan, kæmper om retten til at definere den rette pastunske identitet. Og det gør Taleban også. Vi har tidligere set Taleban rette angreb mod sekulære, nationalistiske mål flere gange«.

LÆS OGSÅTaleban: Vores fire selvmordsangribere gjorde det

Angriberne kom ind på området og klatrede over ydermurene til Bacha Khan Universitet i Charsadda i den nordvestlige Khyber Pakhtunkhwa-provins.

Da de var kommet ind på universitetet, åbnede de ild mod studerende og lærere i klasseværelser og på sovesale.

Angrebet vil skærpe fronterne ydeligere

Universitetet har over 3.000 studerende. Onsdag befinder der sig yderligere omkring 600 gæster på læreanstalten i anledning af en poesioplæsning.

Hvad kommer angrebet til at betyde?

»Det kommer til at betyde en yderlige skærpelse af fronterne - en yderligere polarisering af det pakistanske samfund«.

»Det pakistanske militær vil formentlig igen stramme sin indsats, når vi taler om offensiver i stammeområderne og den nordvestlige grænseprovins, hvor Taleban har sit hovedfæste«, siger Mona Kanwal Sheikh.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har de pakistanske myndigheder afsluttet en gennemsøgning af universitetet. En talsmand for militæret siger, at mindst 19 mennesker blev dræbt, og at de fire militante, som stod bag angrebet, er dræbt.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce