Annonce
Annonce
Internationalt

17-årig sigtes for fire drab efter canadisk skoleskyderi

En 17-årig dreng er sigtet for fire tilfælde af drab efter fredagens skoleskyderi i Canada, oplyser politiet.

Annonce

Fire tilfælde af drab.

Sådan lyder sigtelsen mod en 17-årig dreng efter et skoleskyderi i provinsen Saskatchewan i det vestlige Canada fredag, hvor fire blev dræbt og to hårdt såret.

Det oplyser canadisk politi ifølge Reuters.

Tragedien skete på en skole i byen La Loche i et fjerntliggende område af Saskatchewan.

Ifølge den lokale avis Starphoenix fandt skyderiet sted i en bygning, som huser 7. til 12.-klasse.

Der går 900 elever på skolen.

I modsætning til USA er masseskyderier forholdsvis sjældne i Canada. Våbenlovgivningen er mere restriktiv end i nabolandet.

Canadas værste masseskyderi fandt sted i 1989, da 14 studerende på Montreals polytekniske læreanstalt blev dræbt.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce