Annonce
Annonce
Internationalt

New York vil slukke midlertidigt for Niagara Falls

På grund af renoveringer af to gamle broer, har staten New York planer om at fjerne vandet midlertidigt.

Niagaravandfaldene, der består af tre vandfald på grænsen mellem USA og Canada, vil i 2019 stoppe midlertidigt med at bruse. I hvert fald på den amerikanske side.

Det skyldes, at man skal igang med et renoveringsarbejde af to over 100 år gamle stenbroer, der krydser St. Lawrencefloden, som munder ud i vandfaldene.

Derfor har staten New York, hvor vandfaldene ligger, planlagt at bygge en midlertidig dæmning, for at lede vandet over på den canadiske side af grænsen, og ud gennem Horseshoe Falls, der er det største af de tre Niagara-vandfald.

Planen er endnu ikke godkendt, og man regner med at det kommer til at koste i omegnen af 36 millioner dollars - hvad der svarer til over 227 millioner kroner - at bygge dæmningen og lede vandet væk fra vandfaldene.

Havde konsekvenser sidst

Hvis planen om at 'slukke' for Niagara-vandfaldene vil det ikke være første gang.

Amerikanerne ledte sidst vandet ud af Niagara-vandfaldene i 1965 i forbindelse med et omfattende forskningsprojekt om erosion, altså bortslidning af jordlag.

Projektet havde store miljømæssige konsekvenser, idet en stor del af alle træerne i området døde, fordi de var afhængige af vandet fra vandfaldene.

Angela P. Berti, der er informationschef i parkstyrelsen i staten New York fortæller til HowStuffWorks.com, at man denne gang har planer om at arbejde tæt sammen med miljøeksperter, for at sikre, at miljøet ikke lider unødvendig skade.

Redaktionen anbefaler

Top 10: Her er verdens smukkeste vandfald

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce