Annonce
Annonce
Internationalt

Kristian Jensen vil lægge udenrigspolitikken om: Mere Arktis, mindre Mellemøsten

Regeringen er i fuld gang med at omdefinere sit engagement i resten af verden ud fra, hvad der tjener danske interesser bedst.

Dokumentation: Se Kristian Jensens tale om Danmarks nye udenrigspolitik. Kilde: Politiken TV / Fotograf: Henrik Haupt

I dag er der 50 medarbejdere i Udenrigsministeriet, der beskæftiger sig med Mellemøsten, men kun fire, der beskæftiger sig med Arktis. Det er ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) helt skævt, og han lægger dermed op til en omfattende ændring af de steder, hvor Danmark udenrigspolitisk skal sætte ind.

Vores samfund er ikke indrettet på masseindvandring

Kristian Jensen

»Vi er nødt til at se på, om der er områder, hvor vi skal prioritere anderledes«, sagde Kristian Jensen torsdag eftermiddag i festsalen på Københavns Universitet, hvor han stillede op til det, der populært bliver betegnet som udenrigsministerens årlige tale på en konference arrangeret Dansk Udenrigspolitisk Selskab, Københavns Universitet og Politiken.

Ved at pege på Arktis som et nyt indsatsområde og samtidig nedprioritere Mellemøsten tog Kristian Jensen for første gang skridt til at udmønte de anbefalinger, som regeringens udenrigspolitiske gransker, ambassadør Peter Taksøe-Jensen, vil komme med inden for kort tid. Han har af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fået til opgave at komme med et bud på den fremtidige sikkerheds-, handels- og udviklingspolitik og har allerede slået til lyd for, at Danmark skal føre en højere »interessebaseret« udenrigspolitik.

Hård prioritering

Kristian Jensen gjorde det torsdag eftermiddag klart, at regeringen allerede er gået i gang med en omlægning, hvilket bl. a. betyder, at Danmark vil trække sin støtte til internationale organisationer, hvor Danmark kun spiller en beskeden rolle. Konkret pegede han bl. a. på FN-organisationen UNCTA, der beskæftiger sig med handel.

Omvendt vil Danmark gerne fortsætte sit engagement i organisationer, som yder en indsats på områder, hvor Danmark har en høj profil – for eksempel omkring ligestilling og kvinders rettigheder.

»Her er det ikke alle lande, der har en fri diskussion som os«, sagde Kristian Jensen.

Desuden vil ulandsbistanden i langt højere grad blive fordelt efter danske politiske interesser – og her vil Danmark særligt rette fokus mod de lande, hvorfra der kommer mange flygtninge.

»Vi har opprioriteret lande, hvor immigrationstruslen er størst – for eksempel Mali«, sagde Kristian Jensen, mens andre lande som Vietnam, Mozambique og Zimbabwe er blevet fravalgt – enten fordi de ikke længere er udviklingslande, eller fordi de ikke opfattes som kerneområder.

Han opsummerede omlægningen af den danske indsats på den måde, at Afrika er blevet opprioriteret, Mellemøsten skåret væk, og Asien nedprioriteret.

Læs ogsåNepal protesterer over bistandsstop

I sin tale understregede Kristian Jensen flere gange, at migration og flygtningestrømme vil blive den »største globale udfordring« i det 21. århundrede og dermed også vil komme til at definere dansk udenrigspolitik i de kommende år.

»Vores samfund er ikke indrettet på masseindvandring«, fastslog han, men blev lidt mindre håndfast, da han blev spurgt, om der var nogle lande, som nu om dage er indrettet på masseindvandring.

»I Afrika er der nogle lande, som har taget imod hundredtusindvis af mennesker, fordi de mener, at det kan være med til at skabe vækst«, svarede Kristian Jensen.

Redaktionen anbefaler

Løkkes gransker vil dreje på aksen i dansk udenrigspolitik

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce