Annonce
Annonce
Internationalt

Twitter har travlt med at slukke for terrorister

Det sociale medie har lukket 125.000 konti efter trusler eller terrorstøtte.

Beskeden er naturligvis offentliggjort via et tweet: Siden midten af sidste år har det sociale medie Twitter lukket 125.000 konti efter trusler eller terrorstøtte.

»Vi er forfærdede over de grusomheder, ekstremistgrupper begår. Vi fordømmer brugen af Twitter til at fremme terrorisme«, meddeler virksomheden.

Den meddeler, at størstedelen af de konti, der er blevet lukket, er tilknyttet den sunnimuslimske terrororganisation Islamisk Stat.

Samtidig har den øget antallet af medarbejdere, der holder øje med brugen af Twitter for at sikre, at virksomhedens regler for anvendelsen af mediet ikke overtrædes. Og så har den holdt møder om terrorbekæmpelse med blandt andre myndighederne i Frankrig, Storbritannien, USA og med EU og FN.

Ifølge sine regler tillader Twitter ikke:

  • pornografiske eller overdrevent voldelige billeder
  • fremme af ulovlige formål eller aktiviteter
  • trusler om vold
  • chikane eller målrettede krænkelser
  • hadefuld adfærd på baggrund af race, etnicitet, nationalitet, seksuel orientering, køn eller religion

Selv om Twitter ifølge sin meddelelse om de mange lukkede brugerkonti gør sit bedste for at hindre terrorister i at bruge det sociale medie, så er det ikke nok. Det mener Tamara Fields, hvis ægtefælle døde ved en terroraktion i Jordan i november.

Hun har ifølge nyhedsbureauet Reuters anlagt sag mod Twitter med den påstand, at virksomheden helt bevidst har ladet organisationen bruge konti til at sprede propaganda, hverve krigere og skaffe finansiering.

Regeringer og myndigheder har ofte bedt om at få tweets fjernet

Den amerikanske regering har nedsat en særlig gruppe, der skal finde måder at standse ekstremistgruppers brug af internettet på. Og der kan meget vel være noget at komme efter.

»Sociale medier spiller en vigtig rolle i Islamisk Stats rekruttering af udenlandske krigere«, siger juraprofessor Jimmy Grue, der tidligere har arbejdet med terrorfinansiering for det amerikanske skattevæsen.

MÅLJAGTMand og kone dømt for at planlægge terror i London

Twitters egen opgørelse for det første halvår i 2015 viser, at der i perioden kom 442 anmodninger om at slette indhold eller konti fra retslige myndigheder og 561 fra regeringer eller politimyndigheder. I 42 procent af sagerne blev indhold helt eller delvist fjernet.

Langt de fleste henvendelser kom i øvrigt fra tyrkiske domstole eller myndigheder, ofte som led i Erdogan-regeringens strid med oppositionen eller landets kurdiske mindretal.

Redaktionen anbefaler

IS bruger katte og drab i krigen på de sociale medier

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce