Annonce
Annonce
Internationalt

2015 satte rekord i hajangreb

Hajer angreb mennesker uprovokeret 98 gange i år 2015, det fastslår The International Shark File.

Sådan kæmper du mod en haj

Skulle du være så usandsynligt uheldig at blive angrebet af en haj, kommer her et par gode råd:

Slå hajen hårdt på næsen.

Forsøg derefter at komme op af vandet.

Lykkes det ikke kan man rive den i øjnene eller gælderne.

Vær aldrig passiv, hvis du bliver angrebet. Hajer respekterer nemlig størrelse og styrke.

98 gange sidste år angreb hajer uprovokeret mennesker. Det er det højeste, man har registreret siden år 2000. Det fastslår en ny oversigt fra The International Shark File. Seks endte med at dø af angrebene.

De dødelige angreb fandt sted på Hawaii, Australien, Egypten og ud for øerne Ny Kaledonien og Réunion.

Ifølge oversigten skete 76,5 procent af de uprovokerede hajangreb langs de nordamerikanske kyster, men antallet af angreb er også steget i både Australien og Sydafrika.

Antallet af hajangreb forventes desuden at stige fortsat over de kommende år, da mennesker verden over begynder at bruge mere og mere tid i havet.

Sodavandsautomater er farligere

På trods af de foruroligende tal, er der dog ingen grund til bekymring. Ifølge Discovery.com er der nemlig større sandsynlighed for, at du dør som følge af, at en sodavandsautomat vælter ned over dig, end at du bliver angrebet af en haj.

Redaktionen anbefaler

Sportsdøgnet: Surf-verdensmester angrebet af haj

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce