Annonce
Annonce
Internationalt

70 mennesker kvæstet i egyptisk togulykke

70 personer er kvæstet efter en togulykke i Egypten, oplyser det egyptiske sundhedsministerium.

Et passagertog kørte af sporet i provinsen Bani Sueif, der ligger syd for Kairo, og to af togets vogne væltede, da toget var på vej mod den egyptiske hovedstad, Kairo, fra byen Luxor.

»58 personer er blevet behandlet for deres skader og udskrevet, mens resten stadig er under observation på hospitalet«, skriver sundhedsministeriet i en meddelelse.

Tog- og bilulykker i Egypten er ikke usædvanlige, og det har udløst protester blandt dele af befolkningen, som mener, der foregår forsømmelser med sikkerhedsstandarderne.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce