Annonce
Annonce
Internationalt

Ekspert: I svigter kampen mod ebola og zika

Regeringen har skåret 1/3 af bevillingerne til verdenssundhedsorganisationen WHO, mens ebola-epidemien knap er ovre, og zika-virus rammer ufødte børn.

Annonce

Mens verden ruster sig til at inddæmme den frygtede zika-virus i Syd- og Mellemamerika, og den dødbringende ebola-epidemi i Vestafrika knap nok er ovre, vækker det opsigt, at Danmark netop har skåret bevillinger til FNs verdenssundhedsorganisation, WHO med en tredjedel.

FORSKEREZika-virus kan blive et problem, men ikke en epidemi i Europa

Det træk bliver modtaget med forundring af en af verdens førende eksperter indenfor bekæmpelse af truende globale epidemier, professor Jimmy Withworth fra London School of Hygiene and Tropical Medicine.

»Det viser, at Danmark ikke prioriterer beskyttelse af befolkninger mod epidemier og forebyggelse af nye epidemier som noget vigtigt. Danmark anser tilsyneladende ikke lederskab for verdens sundhed for at være særligt vigtigt«, vurderer Jimmy Whitworth.

WHO kan ikke undværes

I de kommende tre år skal han for en af verdens højest anerkendte uddannelses- og forskningsinstitutioner indenfor området arbejde målrettet med verdenssamfundets evne til at reagere hurtigt og målrettet på epidemier, der truer den internationale sundhed og kan udvikle sig til verdensomspændende pandemier.

WHO er blevet kritiseret voldsomt for at reagere for sent og for forsigtigt på ebolaen, der ramte mindst 30.000 og kostede over 12.000 livet.

Den dødelige blødningsfeber udviklede sig til en trussel mod den globale sundhed, og den vestlige verden frygtede for, at blødningsfeberen også fik fat i den rige del af verden.

WHO er i en årrække blevet kritiseret for at være en forældet, tung FN-organisation, med vidtgående politiske hensyn til medlemslandene frem for et fokus på at udrette mest muligt billigst muligt.

Efter flere kritiske interne og eksterne rapporter ovenpå den mislykkede start på håndteringen af ebola-epidemien, har organisationen anerkendt problemet og taget kritikken til sig. Mens WHO er i gang med en række reformer, så viser reaktionen på zika-virus, at WHO har taget ved lære af tidligere fejl.

Danmark prioriterer ikke beskyttelse af befolkninger mod epidemier.

Jimmy Whitworth, London School of Hygiene and Tropical Medicine

Relativt kort tid efter der var overblik over den truende epidemi, erklærede WHO zika-virus for en trussel mod den internationale folkesundhed.

LÆS OGSÅ Svært valg mellem hensynet til ufødte børn og frygt for panik

»Men hovedpointen er, at hvis vi ikke havde WHO, så ville udbrud som ebolaen og nu zika-virus få verden til at opfinde sådan en organisation«, siger Jimmy Withworth.

»Hvis vi peger fingre af WHO - og de lavede fejl – så peger vi også fingre af os selv. WHO består af alle landes regeringer, der er valgt af deres befolkninger. Vi er allesammen hver især en del af WHO«.

Regeringen: WHO skal tage sig sammen

»Vi kan ikke bebrejde dem særskilt, når det går galt, hvis vi ikke samtidig sørger for en ordentlig finansiering af WHO. Vi må betale det, det koster og samtidig gøre det klart, hvad vi ønsker WHO skal gøre for verdenssundheden«, siger Jimmy Withworth.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) er taget på ferie, men partiets udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen fastholder - truende epidemier eller ej - nødvendigheden af, at de omfattende nedskæringer i den danske bistand også rammer WHO.

LÆS OGSÅHer er fire truende pandemier, FN har uheldige erfaringer med

»Jeg anerkender, at de spiller en rolle i kampen mod disse afskyelige epidemier, men WHO er blevet kritiseret for ineffektivitet og bureaukrati. De skal være mere effektive«

Der har været skarp også interne kritik, og nu gør WHO noget ved det?

»Siger de«, bemærker venstrepolitikeren, før han fortsætter: »Vi støtter fortsat WHO, og efter den udenrigspolitiske granskning er færdig til maj, skal vi lave en ny udviklingspolitisk strategi. Hvis WHO er kommet i gang og viser en ny udvikling, så kan vi tage højde for det«.

Så kan det danske bidrag vokse igen?

»Hvis WHO er blevet mere effektiv, så tager vi det med i overvejelserne«, siger Michael Aastrup Jensen.

Danmark er en nordisk lilleput

Formanden for Dansk Selskab for Tropemedicin og International Sundhed, Gideon Ertner mener ikke, at Venstres argumenter giver mening. »Man kan ikke klandre WHO for ineffektivitet og samtidig skære i støtten, det bliver epidemiberedskabet ikke bedre af. Globale sygdomsepidemier kan jo også ramme Danmark, og vi har selv brug for et beredskab, der virker«, siger Gideoan Ertner

Danmarks årlige bidrag til WHO er siden 2014 mere end halveret fra 40 til nu19 millioner kroner. Nedskæringerne begyndte under SR-regeringen der skar fra 40 til 30 millioner kroner årligt, og de er fortsat under Venstre, hvor støtten nu er nede på 19 millioner.

Dermed blegner Danmark fuldstændigt i forhold til Norge og Sverige. Det har ikke været muligt at skaffe helt sammenlignelige data, men efter omfattende nedskæringer ligger det svenske bidrag i år fortsat på 159 millioner svenske kroner, mens Norge i 2014 topper med 357 millioner norske kroner.

Det giver dog ikke Michael Aastrup jensen anledning til eftertanke.

»Landene har forskelligt fokus, Danmark kan ikke være stærke på alle områder. det er vi tvunget til, så jeg tager kritikken og sammenligningerne stille og roligt. Vi er fortsat blandt de blot fem lande i verden, der opfylder FN’s mål for udviklingsbistand«.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Bye, bye ebola: Se forandringen - Sierra Leone dengang og nu

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce