Annonce
Annonce
Internationalt

Ekspert: Vestlige lande presser for lidt på for demokrati

Tilbagegang i demokratisering skyldes blandt andet Vestens ændrede fokus, lyder det fra ekspert.

Annonce

USA, Danmark og andre europæiske lande har i dag for lidt fokus på at udbrede demokrati i verden.

Sådan lyder en af forklaringerne fra demokratiseringsekspert Jakob Tolstrup på, at den amerikanske organisation Freedom House i en ny rapport konkluderer, at udviklingen i demokrati globalt set nu har været på tilbagetog i ti år.

Fakta

Udviklingen i frihed og demokrati
  • Nedgangen i den globale demokratiske udvikling begyndte i 2005 efter flere år med fremgang.
  • I løbet af de sidste ti år har i alt 105 lande svækket på politiske rettigheder og borgerrettigheder, mens kun 61 lande har forbedret borgernes frihed.
  • I 2015 er 72 lande blevet mindre frie og demokratiske, mens kun 43 lande har taget skridt mod mere frihed. Det er dermed det år, hvor flest lande i løbet af de sidste ti års nedgang er gået tilbage.

Kilde: Freedom House

»De internationale aktører, som i 1990'erne pressede på for, at lande i verden skulle blive demokratiske, er på hælene nu. I dag er politikerne i de vestlige lande mere optagede af egne handelsmæssige interesser samt geopolitisk stabilitet og sikkerhed«, siger Jakob Tolstrup, der er lektor på Institut for Statskundskab og har forsket i demokratisering.

EU presser ikke diktator i svøb

Jakob Tolstrup forklarer, at USA ikke længere er lige så optaget af at promovere demokrati, som amerikanske politikere var i 1990'erne, når de for eksempel giver bistand til andre lande.

»USA var virkelig fremme i skoene sammenlignet med i dag. Men også EU trækker kraftigt tilbage; for eksempel har Tyrkiet jo en diktator i svøb, som koncentrerer magten kraftigt i de her år. Men EU gør ikke noget for at presse på for demokratisering i Tyrkiet, fordi EU-landene er mere interesserede i at få ham (Tyrkiets præsident Recep Erdogan, red.) til at hjælpe med flygtningekrisen«, siger Jakob Tolstrup.

LÆS OGSÅVerdens frihed svinder ind

En af årsagerne til, at udviklingen i globalt demokrati daler, er altså ifølge ham, at vestlige lande sætter frihed og demokrati mindre på dagsordenen og i stedet fokuserer mere på egen sikkerhed og strategiske interesser.

Jakob Tolstrup understreger samtidig, at det er naturligt, at flere lande ikke selv har kunnet udvikle et stærkt demokrati.

»Efter murens fald blev demokrati udbredt i en masse lande, men flere af dem var måske ikke klar til det og havde ikke de strukturelle forudsætninger for at udvikle et konsolideret demokrati. Derfor er det naturligt nok, at nogle af de lande falder tilbage igen«, forklarer han.

Vestlige lande skal presse mere på

For at vende den stagnerende demokratiske udvikling, skal de vestlige lande ifølge Jakob Tolstrup skifte kurs.

»Det kræver, at politikerne i Jakob Tolstrup. esten er interesserede i at få demokratipromovering tilbage på dagsordenen som en prioritet. De skal presse på i de lande, der endnu ikke har taget skridtet mod demokratisering, og de skal understøtte den spæde udvikling i de nyligt demokratiserede lande«, siger Jakob Tolstrup.

Han tilføjer, at det samtidig er en forudsætning, at vestlige lande skal bruge økonomiske ressourcer på det.

»De skal være villige til at smide nogle penge efter de lande, der oprigtigt forsøger at levere uddannelse, sundhed og økonomiske muligheder til befolkningen. For netop dét vil bidrage til styrkelse af demokratiske praksisser«, siger Jakob Tolstrup.

Redaktionen anbefaler

Verdens frihed svinder ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce