Annonce
Annonce
Internationalt

Efterladte: Følg pengesporet bag mordbrand

De efterladtes og overlevendes organisationer kræver, at myndighederne får afklaret, om der kan have været et økonomisk motiv til de påsatte brande på 'Scandinavian Star'.

Annonce

Nu skal der sættes fuld fokus på at afdække det usædvanlige økonomiske spil bag ’Scandinavian Star’ forud for mordbranden natten til 7. april 1990.

Det er holdningen hos både Mike Axdal, som repræsenterer den danske forening for efterladte, og talsmand Jan Harsem fra den norske støttegruppe.

Meldingen kommer efter, at Søfartsstyrelsens daværende hovedundersøger af branden, Flemming Thue Jensen, efter 26 års tavshed er trådt offentligt frem med den påstand, at de påsatte brande på skibet var nøje planlagt og blev udført af besætningsmedlemmer med et indgående kendskab til skibet.

Mike Axdal har i lang tid peget på forsikringssvindel som et muligt motiv til de påsatte brande,

»Det her er et spørgsmål om ejer- og forsikringsforhold. Efterforskerne er nødt til at se på ejerforholdene bag skibet frem til april 1990. De bør undersøge forholdene omkring skibet i USA og sammenkæde oplysningerne med skibsregistreret i Bahamas«, siger Mike Axdal, der overlevede branden, men mistede sin far og bror på skibet.

LÆS OGSÅ Inspektør bryder 26 års tavshed: professionelle stod bag mordbrand

Oprindelig var det dansk politis opgave at efterforske ejer- og forsikringsforhold, fordi efterforskningen lige efter brandene blev delt mellem Danmark, Norge og Sverige. Det betød, at de norske myndigheder efterforskede brandstiftelsen, mens svenskerne skulle undersøge brandslukningsarbejdet og de tekniske forhold.

Norge overtog opgaven

Men da Oslo Politi genoptog efterforskningen af mordbranden i juni 2014 var det netop ejerforholdene og de økonomiske transaktioner bag skibet, som norsk politi så som en af hovedopgaverne.

Med henblik på at finde ud af, om der var et økonomisk motiv til de påsatte brande, som kostede 159 mennesker livet.

Ifølge Jan Harsem fra den norske støttegruppe var der ikke andet at gøre.

»Det var helt nødvendigt for norsk politi at gå ind i at undersøge ejer- og forsikringsforhold, fordi dansk politi ikke har gjort det arbejde, som de skulle. Men det har da forundret mig meget, at der ikke har været nogen opmærksomhed i Danmark omkring, at en anden stat overtog den efterforskning«, siger Jan Harsem, som overlevede branden sammen med sin halvandet år gamle søn, men mistede sin gravide kone på skibet.

Det økonomiske spor er alt andet end enkelt.

LÆS OGSÅ Skibsinspektør nægter at lade sig afhøre af norsk politi

Lige efter mordbranden trådte den danske forretningsmand Henrik Johansen frem i Sø- og Handelsretten og erklærede, at han kontrollerede ’Scandinavian Star’ via et kommanditselskab. Derfor blev den danske forretningsmand Henrik Johansen sammen med direktør Ole B. Hansen og skibets kaptajn, Hugo Larsen, senere idømt seks måneders hæfte for manglende sikkerhed på skibet.

Men det viste sig, at Henrik Johansen ikke fik udbetalt forsikringssummen på kaskoforsikringen. Selv om han havde erklæret, at han stod bag skibet.

Forsikringspengene blev i stedet udbetalt til selskabet SeaEscape fra Florida i USA. Det amerikanske selskab var nemlig noteret som ejer af ’Scandinavian Star’ i skibsregistreret i Bahamas på brandtidspunktet.

Parternes forklaring på denne usædvanlige konstruktion var, at det amerikanske selskab 30. marts 1990 – en uge før mordbranden – havde solgt skibet til Henrik Johansens kommanditselskab – uden at det var blevet registreret.

»Der har været en betydelig opskrivning af skibets værdi, som helt åbenbart er kommet dem til gode, som modtog forsikringsbeløbet

Jan Harsem, talsmand

Det skyldtes, at Henrik Johansen ikke havde betalt hele købssummen på 21,7 millioner dollar, fremførte hans advokater. Derfor stillede SeaEscape som betingelse for aftalen, at det fortsat stod registreret som ejer af skibet og derfor skulle have forsikringspengene, hvis der skete skade på skibet.

Flere besætningsmedlemmer fra SeaEscape fulgte også med skibet til Skandinavien og var med om bord på den fatale sejlads natten til 7. april 1990.

Fordelen for Henrik Johansen var, at handlen kunne give ham et skattefradrag, så han kunne beholde en stor del af fortjenesten fra hans netop overståede salg af Vognmandsruten.

En høj pris

Samtidig så prisen på ’Scandinavian Star’ ud til at have været kunstigt skruet op. Eller som Jan Harsem fra den norske støttegruppe formulerer det:

»Der har været en betydelig opskrivning af skibets værdi, som helt åbenbart er kommet dem til gode, som modtog forsikringsbeløbet på kaskoforsikringen, og det indgår som en del af norsk politis efterforskning«.

Det hele skete på bare én dag.

Forhistorien er, at det amerikanske selskab SeaEscape siden 1984 havde lejet skibet af Stena Line og brugt det som kasinoskib i Caribien.

Men 30. marts 1990 købte SeaEscape skibet af Stena Line for 10,3 millioner dollar. Herfra skulle trækkes det amerikanske selskabs tidligere leje for skibet, så SeaEscapes nettobetaling i 1990 var derfor kun på ca. 5-6 millioner dollar.

Kun 18 minutter senere samme dag solgte SeaEscape skibet videre til Henrik Johansens selskab for 21,7 millioner dollar, fremførte parterne.

Altså var skibets værdi på de få minutter blevet fordoblet. Den høje købspris betød, at der kunne tegnes en stor forsikring på 24 millioner dollar.

Men spørgsmålet er, om det var skibets reelle værdi?

Det har undret de efterladtes og overlevendes organisationer, at lederne i et af verdens største færgerederier, Stena Line, var så dårlige forretningsfolk, at de fejlvurderede skibets markedsværdi med over 11 millioner dollar.

Det kunne altså tale for, at SeaEscapes salgspris til Henrik Johansen var kunstigt oppustet.

Hvis hele forsikringssummen på 24 millioner dollar skulle udbetales, ville det kræve, at skibet var totalskadet.

LÆS OGSÅ Grafisk overblik: Brandene på Scandinavian Star

Men det har været svært for norsk politi at gennemskue forsikringssagen, fordi en afgørende del af sagen ikke eksisterer længere. Som Oslo Politi i en foreløbig rapport fra 2014 konstaterer:

»Dokumentationen fra skadeforsikringsselskabet Fjerde Sø, som havde skibets kaskoforsikring, er makuleret«.

Det har vist sig at være en stor udfordring for politiets arbejde.

Alligevel har norsk politis foreløbige efterforskning vist, at der i juli 1990 blev udbetalt 14 millioner dollar til SeaEscape. Det er baseret på en beregning af, hvad det ville koste at reparere skaderne på skibet efter de påsatte brande.

Få år senere gik SeaEscape konkurs.

At der kan have været en økonomisk gevinst til SeaEscape på at få udbetalt en stor del af forsikringssummen, er selvsagt ikke ensbetydende med, at det har en forbindelse til brandstiftelsen.

Som norsk politi selv fastslog i rapporten fra 2014:

»Det understreges imidlertid, at i den grad nogen kan have haft en økonomisk gevinst af branden, vil dette ikke automatisk kunne give grundlag for at mistænke dem for brandstiftelse«.

Derfor er det norsk politis opgave at finde ud af, om der er en sammenhæng eller ej.

Mike Axdal mener, at danske myndigheder stadig burde have et ansvar for denne del af efterforskningen.

»Det kan de danske myndigheder ikke bare overlade til Norge. De har tidligere haft ansvaret for efterforskningen af ejer- og forsikringsforholdene, og al den viden ligger i Danmark. Lige fra Justitsministeriet, Rigsadvokaten og politiet til Søfartsstyrelsen, og derfor bør der laves en uvildig dansk undersøgelse«, siger Mike Axdal.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Manden der ikke ville godkende 'Scandinavian Star'

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce