Annonce
Annonce
Internationalt

Den hårdeste kritik af Erdogan er nu gjort tavs

Omringet af politi forsøgte redaktør Mustafa Edib Yilmaz fra Zaman at lave avis trods statens tvangsovertagelse af hans blad, Zaman.

Annonce

På den ene side var weekendens voldelige politiaktion mod Tyrkiets største dagblad Zaman endnu et skridt på vejen mod det demokratiske Tyrkiets endelige sammenbrud. På den anden side var søndag en arbejdsdag, der umiddelbart lignede så mange andre for bladets udlandsredaktør, Mustafa Edib Yilmaz.

»De siger, vi skal arbejde som normalt, så vi har netop indleveret vores layout«, siger han søndag ved 16-tiden.

Hvis det går, som redaktøren har planlagt, handler udlandssidernes store historie i dagens avis om den iranske milliardær, der i går blev dømt til døden for korruption i Iran. Men sådan går det næppe, for al tale om korruption kunne minde læserne om de alvorlige korruptionsanklager, der blev rejst mod Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan for godt to år siden.

Den dømte iraner har tilmed forbindelse til en iransk forretningsmand i Tyrkiet, der står regeringen nær, og derfor regnede udlandsredaktøren i går ikke med, at historien ville komme med i avisen, der nu i tre døgn har været under censur.

Fredag indsatte en domstol en kurator til at styre det udgiverselskab, der står bag ikke bare Zaman, men også den engelsksprogede Today’s Zaman, ugemagasinet Aksiyon og nyhedsbureauet Cihan. Han er indsat, fordi regeringen – og derefter domstolen – mener, at udgiveren har forbindelse til en påstået terrororganisation.

Inden dommen kunne nå at blive appelleret, rykkede kampklædt politi fredag aften ind i hovedkvarteret, skar porten op og tåregassede journalister og demonstrerende læsere væk. Siden har der været daglige demonstrationer foran bladhuset.

’Vi mister nok vores jobs’

I bladhuset er det, der på overfladen ligner en almindelig redaktion, på arbejde, i virkeligheden en redaktion, der eksisterer på lånt tid. For som alle andre, der har krydset Erdogan de seneste tre år, bliver bladet og dets ansatte fængslet, retsforfulgt eller tåregasset.

Vi har gjort, hvad vi kunne for at standse udviklingen i Tyrkiet

Mustafa Edib Yilmaz, journalist, Zaman

»Vi har gjort, hvad vi kunne for at standse udviklingen i Tyrkiet og sige, hvad der er på spil, men vi har desværre fejlet. Avisen er blevet taget, og vi mister nok vores jobs en af de kommende dage. Det er vel slut«, siger Mustafa Edib Yilmaz.

Toppen af forsiden søndag prydes af en begejstret historie om, at der kun mangler ni meter, før den nye og tredje bro over Bosporusstrædet er færdig, og at færdiggørelsen skulle finde sted ved en ceremoni i går med deltagelse af præsident Erdogan.

LÆS OGSÅ:Tyrkisk politi opløser uro foran regeringskritisk avis

Til venstre stod en anden glad historie om, at samme Erdogan har været vært for en særlig reception for kvinder i anledning af den internationale kampdag i morgen.

»Lørdag havde vi ikke adgang til internettet og var helt afkoblet fra alle vores it-systemer. Vi var ude af stand til at arbejde, og det sagde jeg til kuratorerne, men det vidste de godt, for det var dem, der var ansvarlige for det. I de sidste timer inden deadline sagde de, de havde en plan B, hvis ikke vi kunne lave en søndagsavis. Jeg forventede, at de fik lavet en avis uden for huset, og det gjorde de. Der er nu en Zaman på hylderne, som jeg ikke ved, hvem har lavet«, siger udlandsredaktøren på telefon.

Han ville gerne give interview i eller tæt på bladhuset, men turde ikke forlade sin post for at tale med internationale medier, da de hundreder af politifolk, der har omringet bladhuset, siger, at de ikke lukker snakkelystne journalister tilbage på arbejde.

Erdogan har forandret sig

Udenfor står til gengæld Mehmet Yilmaz, en 27-årig læser ansat i turistsektoren, der er kommet for at vise sin støtte til den avis, han har læst dagligt.

»Erdogan er en diktator ligesom Saddam eller Gaddafi. Kuratoren er som en hooligan. Det, der står i dagens avis, er bare regeringen, der taler«, siger Mehmet Yilmaz, mens de øvrige demonstranter blæser i fløjter og råber slagord mod regeringen og korruption og for en fri presse.

Politiets vandkanoner holder parkeret i gaderne omkring, og her først på eftermiddagen står de kampklædte betjente og læner sig op ad deres skjolde, mens politifolk i røde veste sludrer, læser bøger og ryger cigaretter. Det ser fredeligt ud, men enhver ved, at det hurtigt kan ændre sig, for regeringen og dermed politiet kan lynhurtigt få nok af kritikken.

»Velkommen til Tyrkiet og undskyld«, siger en kvindelig journalist fra Zaman, der midt i en samtale pludselig stikker i løb, fordi der breder sig en fornemmelse af, at politiet er ved at gøre klar til angreb med mere tåregas, som det skete foran avisen fredag. Og hvor som helst ellers i Tyrkiet, når regeringskritikere er gået på gaden.

»Erdogan er blevet en anden i løbet af de sidste tre-fire år«, siger læseren Mehmet Yilmaz.

Både han og den avis, han læser, var indtil for relativt nylig varme tilhængere af både Erdogans facon og politik. For eksempel kritiseres Zaman for at have hånet og undsagt demonstranterne i de såkaldte Gezi-protester, der brød ud for snart tre år siden med krav om lydhørhed, inklusion og mere demokrati.

SE OGSÅ:USA langer ud efter Tyrkiets mangel på pressefrihed

De blev nedkæmpet af enorme politistyrker med samme voldsomhed som foran Zaman i fredags, men dengang var Zaman langtfra så oprørt som nu, da den selv er målet.

»Vi bragte både ros og kritik af Gezi. Ingen aviser er fri for nogen forbrydelser, og alle synder. Vores avis er et produkt lavet af uperfekte mennesker. Noget kunne vi have gjort bedre, og det kan nok siges om alle journalister. Når jeg ser tilbage på dækningen, ser jeg ikke kun kritik af demonstranterne, men også af regeringen«, siger Mustafa Edib Yilmaz inde fra Zaman-bygningen.

Nyt.  Straks efter udskiftningen af Zamans ledelse var der en smilende præsident Erdogan på toppen af forsiden.

»Det vigtigste er, at vi har rettet tidligere misforståelser. Vi har bevist, at vi er for demokrati, mere EU-integration og støtter kurdere, ateister og alevi’er og deres rettigheder. Der er ingen vej tilbage«.

For Tyrkiet betyder den statslige overtagelse ikke bare, at landets største avis med et oplag på 660.000 går fra at være kritisk til at være ukritisk. Med er også røget nyhedsbureauet Cihan, der var det eneste uafhængige medie med muskler til en landsdækkende overvågning af valgsteder ved valg og folkeafstemninger.

Cihan hentede tallene fra de titusinder af valgsteder over hele landet, samlede dem og offentliggjorde dem til sammenligning med de officielle tal.

Den kontrolmekanisme vil Tyrkiet mangle ved valg og den forventede afstemning om en ny forfatning og et nyt præsidentsystem, der efter Erdogans plan vil give ham selv hidtil usete beføjelser.

Redaktionen anbefaler

Erdogans overtagelse af kritisk avis udløser nye gadekampe i Istanbul

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce