Annonce
Annonce
Internationalt

FN: Indfødte i Brasilien under pres

FN-rapportør kritiserer Brasilien hårdt, mens stor politiaktion slår til mod savværker i område, Politiken for nylig besøgte.

Annonce

En stor politiaktion slog i sidste uge ned på ti ulovlige savværker i det nordøstlige Brasilien.

I oktober sidste år rapporterede Politi ken fra området om de lokale ka’aporindianeres kamp mod savværker og kvægfarme, som trænger ind på deres jord, og deres mange forsøg på at råbe myndighederne op. Ikke mindst efter at en af deres ledere blev skuddræbt i april sidste år, har de følt sig hårdt trængt.

Politiaktionen brugte sprængstoffer for at ødelægge de ti savværker, som hver især havde kapacitet til at opskære 50 m3 tømmer om dagen, skriver nyhedsbureauet Agencia Brasil.

»Mange af disse savværker var allerede blevet lukket tidligere, men var blevet startet op igen. Ved at tage denne drastiske metode i brug og sprænge de vigtigste maskiner i stykker, påfører vi lovovertræderne tab«, forklarede leder for miljømyndigheden Ibamas kontrolenhed Jair Schmitt til Agencia Brasil.

Vold, drab, trusler og chikane forbliver ustraffet mod indfødte folk

Victoria Tauli-Corpuz, FN-rapportør for indfødte folk

11 personer blev fængslet og der blev idømt bøder for knap tre millioner danske kr. under aktionen.

De områder, hvor ka’apor-indianerne og to andre etniske grupper lever, er de allersidste stykker intakt regnskov i dette hjørne af Amazonas. Alt omkring dem er fældet og omdannet til græsgange for kvæg.

En talsmand for ka’aporindianerne skriver i en mail om aktionen:

»Vi håber dette er mere end en lynaktion, men at den er planlagt og at de bliver i regionen for en periode. For hver gang de udfører en lynaktion og forlader området igen, bliver indianerne udsat og sårbare for voldelige angreb af mange slags«, hedder det bl.a. i mailen som advarer om, at der allerede går rygter om hævnaktioner.

Hård kritik fra FN-rapportør

Ka’aporindianernes situation er et af mange eksempler på det pres mod de indianske folks rettigheder, som FN’s særlige rapportør for indfødte folk, Victoria Tauli-Corpuz kritiserer skarpt.

Victoria Tauli-Corpuz

FN's særlige rapportør for indfødte folk har besøgt Brasilien i ti dage og mødtes med repræsentanter for en lang række indfødte folk. Læs hendes rapport fra besøget her

Hun har netop afsluttet ti dages besøg i landet, og beklager blandt andet, at Brasilien, som tidligere har været førende i verden med bl.a. at afmærke indianske territorier, i de senere år har udvist »ekstremt bekymrende tilbageskridt i at beskytte indfødte folks rettigheder«.

Hun nævner blandt andet, at godkendelsen af hele tyve indianske territorier er havnet i syltekrukken hos præsident Dilma Rousseff, og at Brasilien forsømmer at beskytte indfødte folks områder mod ulovlige aktiviteter i stil med dem, ka’aporfolket er udsat for.

»Vold, drab, trusler og chikane forbliver ustraffet mod indfødte folk«, siger hun, og advarer:

»Som resultat er de indfødte folk i en risikosituation, som er dybere end på noget tidspunkt siden forfatningen blev vedtaget i 1988«, siger hun med henvisning til at Brasilien dengang vedtog en ny forfatning med en lang række stærkt progressive mekanismer, der beskytter indfødte folks rettigheder.

Problemet er at de fine paragraffer ikke bliver håndhævet ude i virkeligheden, kritiserer Victoria Tauli-Corpuz.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Dorrit Saietz eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Med bue, pil og GPS-udstyr forsvarer indianerne regnskoven

Del link

Se også

Eftertragtet. Et stadigt sjældnere syn i Amazonas er den blomstrende gule Ipê - træet er også kendt som brasiliansk valnød. Foto: Daniel Beltrão/Greenpeace

»Uden regnskoven redder vi ikke klimaet«

Norge giver milliarder til at beskytte Amazonas og andre tropiske regnskove. En del af pengene går til at hjælpe indfødte folk med selv at beskytte den skov, de lever i, fortæller direktør for Norges klima- og skovprojekt.

For abonnenter
Nødråb. Efter at Politiken og Greenpeace forlod Ka'aporindianernes område er de hvide naboer gået til modangreb og nu hærges store områder af skovbrande og motorsave. Foto: Lunae Parracho/Greenpeace

Sidste nyt: Flammer og pistolmænd hærger indianernes land

Efter Politikens besøg i Ka’apor-indianernes område har vi modtaget løbende meldinger om trusler og spændinger i området.

For abonnenter
Flammer. Ka'aporindianerne sætter ild til det tømmer, som er ulovligt fældet inde på deres område. Foto: Lunae Parracho/Greenpeace

Skovens folk har fået nok af de hvide mennesker

Ka'apor-indianerne har efter årtiers hvidt herredømme besluttet sig til at tage deres kultur og magten over deres egen fremtid tilbage.

For abonnenter
Invitation. Man kommer kun ind i Ka'aporindianernes land, hvis de selv inviterer - her har turister ingen adgang. Foto: DORRIT SAIETZ

Vejen til Amazonas

Sådan fik Politiken adgang til Ka’aporindianernes land, og sådan var det at leve sammen med dem i junglen.

For abonnenter
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce