Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 13. jul. 2007 KL. 19.34 opdateret 13. jul. 2007 KL. 19.43

Østrig udlover dusør for nazi-forbryder

Aribert Heim er nummer to på listen over eftersøgte krigsforbrydere fra nazitiden. Nu udlover Østrig 372.000 kroner i dusør for massemorderen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Aribert Heim fik efter alt at dømme et tip af politiet eller andre, da han skulle anholdes i Tyskland i 1962.

Siden har manden været forsvundet, selv om han er en af de mest eftersøgte naziforbrydere. Nu vil Østrig betale 50.000 euro (372.000 kroner) for oplysninger, der kan føre til den forhenværende SS-læges anholdelse.

Østrig vil gøre op med image
Det er første gang, at Østrig udlover en dusør for at få pågrebet en af landets krigsforbrydere.

»Østrig er ofte blevet anklaget for at have gjort for lidt for at bringe naziforbryderne for retten. Jeg skal ikke dømme de tidligere regeringer, men jeg vil nu gøre, hvad vi stadig kan for at få dem pågrebet«, mener justitsminister Maria Berger.

Tyskland har tidligere udlovet 130.000 euro (næsten en million kroner) for at få fat i 'Doktor Død', som den berygtede læge er blevet kaldt.

Brutale mord på hundreder af ofre
Aribert Heim slog flere hundrede ofre ihjel i kz-lejrene i Sachsenhausen, Buchenwald og Mauthausen.

I sidstnævnte arbejdede han i syv uger, hvor han med stor iver myrdede sine ofre: Han beordrede dem ind på lazarettet, hvor han enten dræbte eller bedøvede dem med indsprøjtninger, inden han gav sig til at skære dem op.

Andre gange skar han arme eller ben af for at se, hvordan ofrene led under dødskampen. Eller han gav dem indsprøjtninger med gift eller benzin, så han kunne studere effekten.

Undgik anholdelse i Tyskland
I 1962 fandt østrigsk politi ud af, hvor han opholdt sig og bad deres tyske kolleger om at anholde krigsforbryderen.

Det var ikke nogen succes: Heim var ifølge tyskerne stukket af et par timer før politiet nåede frem - muligvis fordi han var blevet advaret af venner i politiet eller regeringen.

Siden har han været eftersøgt internationalt, blandt andet i Danmark, hvor hans søn i en tid boede. Det har også vist sig, at penge, der menes at finansiere hans fortsatte liv under jorden, er gået via Danmark.

Heim er siden meldt set i blandt andet Egypten og en række europæiske lande.

På toppen af efterlysningslisten
I dag figurerer Aribert Heim som nummer to på listen over de ti mest eftersøgte naziforbrydere.

Øverst på listen står Alois Brunner, der var med til at arrangere tyskernes masseudryddelser af de mange ofre, som blev sendt til dødslejre rund om i Europa.

Oplysninger om hans tilholdssted kan også udløse en kontant dusør fra Østrig.

Med på top ti-listen figurerer også den eftersøgte Søren Kam, der i dag beskyttes af de tyske myndigheder, der vedvarede har afvist at udlevere ham til retsforfølgelse i Danmark, hvor han deltog i et af tyskernes utallige drab på mere eller mindre tilfældige ofre under deres fem år lange besættelse af Danmark.

Kam menes også at have stjålet registeret over medlemmer af den jødiske menighed i Danmark, et tyveri, der fandt sted kort tid inden tyskerne indledte deres forsøg på at indfange jøder, så de kunne sendes til dødslejrene.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer