Selv om drabet på 1,5 millioner armenere i Tyrkiet ligger helt tilbage i 1915, så truer begivenheden nu alligevel med at udløse en vaskeægte politisk krise mellem USA og Tyrkiet.

Årsagen er, at Udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus i går vedtog en resolution, der fastslår, at tyrkernes massakrer på armeniere under Første Verdenskrig var et folkedrab.

Dermed vælger udvalget at se stort på de massive tyrkiske protester mod resolutionen.

Vred præsident
Der gik da heller ikke længe fra udvalgets vedtagelse med stemmerne 27 mod 21, før Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, for i flint med det tyrkiske nyhedsbureau Anatolian som talerør og kaldte vedtagelsen for uacceptabel.

»Uheldigvis har visse politikere i USA lukket ørene for fornuften og endnu engang valgt at ofre de store problemer til fordel for små indenrigspolitiske spil«, siger Gül.

Rettet mod Bush
Gül mener uden tvivl, at flere af kongressens politikere interesserer sig mere for at tryne præsident George Bush, end for hvad der skete i 1915 og to år frem. Bush er modstander af resolutionen, som han og resten af Det Hvide Hus mener vil være til stor skade for forholdet til NATO-partneren Tyrkiet, der er en nøgleallieret i krigen i Irak.

Og præsidentens bange anelser har nok ikke været taget helt ud af den blå luft.

Det er ikke kun præsident Gül, som er forbistret over, at Kongressen vil hæfte mærkatet 'folkedrab' på tragedien under Første Verdenskrig.

Tyrkiet: Ingen etnisk udrensning
I går var der ifølge nyhedsbureauet AP protestdemonstration foran den amerikanske ambassade i Tyrkiets hovedstad Ankara og foran USA’s konsulat i storbyen Istanbul.

Her efterlod de blandt andet en række bøger, som de sagde var skrevet af armenske historikere, som ikke tror på, der har fundet et folkedrab sted. Tyrkernes opfattelse af de snart 100 år gamle begivenheder er, at en række armenere mistede livet under civil uro, men at der ikke var tale om systematisk etnisk udrensning.

USA’s ambassade opfordrer nu amerikanere i Tyrkiet til at udvise ekstra stor forsigtighed for ikke at komme i klemme i den tyrkiske vrede.

Konsekvenser
Men i Washington er det imidlertid nok andre bekymringer, som trænger sig på. Efter afstemningen sagde lederen af den tyrkiske opposition, Onur Oymen, til AP, at hvis et land vedtager en resolution, som skader Tyrkiet, så må Tyrkiet reagere på det.

Det er ikke kun tomme trusler, for mere end 70 procent af forsyningerne til den amerikanske militæroperation i Irak går gennem Tyrkiet. Og tyrkerne har før vist, at de er klar til at tage drastiske skridt i forbindelse med det meget følsomme spørgsmål om drabet på de 1,5 kristne armenere.

Da Frankrig sidste år vedtog en lov, som gjorde det forbudt at benægte, at begivenheden var et folkedrab, gjorde tyrkerne en ende på alle sine militære forbindelser med Frankrig.

USA’s udenrigsministerium var da også hurtig til at følge op på resolutionen for at klinke skårene. Ifølge nyhedsbureauet AFP beklager ministeriet i en erklæring vedtagelsen.

Resolutionen sendes nu videre til selve Repræsentanternes Hus, hvor ledende politikere siger til Reuters, at der vil blive stemt om den senest i midten af november.