Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 17. okt. 2007 KL. 10.30

Demokrater haler i land i strid med Tyrkiet

Amerikanske demokrater dropper støtte til resolution om Armenien, nu da Tyrkiets parlament ventes at godkende omstridt militæroperation i det kurdiske Nordirak.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Flere demokratiske medlemmer af den amerikanske Kongres har fået kolde fødder i striden med Tyrkiet om folkedrabet på armenierne, netop som det tyrkiske parlament ventes at give grønt lys for et muligt militærangreb på kurdiske oprørere i det nordlige Irak.

Mindst seks demokrater har trukket deres opbakning tilbage til den omstridte resolution, som fordømmer Det Osmanniske Riges massakrer på armeniere under Første Verdenskrig som folkemord.

Kurrer på tråden mellem USA og Tyrkiet
Resolutionen blev i sidste uge vedtaget af udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus og skabte prompte voldsomme kurrer på tråden mellem USA og Tyrkiet, som blandt andet beordrede sin ambassadør hjem fra Washington og nu altså truer med at trodse USA i Irak.

Andre demokrater opfordrer formanden for Repræsentanternes Hus, deres partifælle Nancy Pelosi, til at droppe den planlagte afstemning i Huset om resolutionen. Samme opfordring kom tirsdag også fra præsident George W. Bush, som gentagne gange har advaret imod at vedtage resolutionen, fordi den vil belaste de normalt så tætte relationer til tyrkerne.

Adgang til vigtig tyrkisk luftbase i fare
Tyrkiet har altid tilbagevist ansvaret for de skønnet 1,5 millioner armenieres død i slutfasen af Første Verdenskrig og kaldt drabstallet for overdrevet. Den amerikanske resolution, der udelukkende har symbolværdi, og som præsident Bush derfor ikke kan nedlægge veto mod, kan nu koste amerikanerne adgang til en vigtig tyrkisk luftbase nær grænsen til Irak og altså også sende tyrkiske soldater ind i Irak.

Erdogan: Vi må handle på det rigtige tidspunkt
Både EU, USA og den irakiske regering advarede tirsdag regeringen i Ankara mod at gøre alvor af truslen om at angribe kurdiske PKK-oprørere i Nordirak. Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, understregede dog, at militæret ikke nødvendigvis gør brug af den fuldmagt, som parlamentet ventes at udstede til foreløbig et års tid.

»Jeg ønsker oprigtigt, at det aldrig sættes i værk. Retten til det betyder ikke, at vi angriber nu, men vi vil handle på det rigtige tidspunkt«, sagde Erdogan.

Aktivist advarer imod militær indgriben
Tyrkisk militær skønner, at omkring 3.500 PKK-oprørere holder til i det kurdiske Nordirak, hvorfra de jævnlig gennemfører angreb hen over grænsen. Den tyrkiske menneskeretsaktivist Akin Birdal advarer imod en militær indgriben i Irak.

»Tyrkiet har de seneste år allerede gennemført 24 grænseoverskridende militæroperationer. Ingen har ført til vedvarende succes. Hvorfor skulle det være anderledes den 25. gang«, spurgte Birdal, der sidder i det tyrkiske parlament, i den tyske avis Frankfurter Rundschau.

ritzau

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer