At EU og FN placerer terrormistænkte organisationer og personer på antiterrorlister, og bagefter indefryser deres økonomiske midler, er under al kritik.

Den melding kom Europarådets efterforsker Dick Marty med, sammen med en rapport om listerne.

»Det nuværende system tilsidesætter de grundlæggende principper, der er selve basis for menneskerettighederne. Den situation er både ulovlig og uacceptabel«, siger Dick Marty til nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Umuligt at rense navne
For det er ikke kun deres egne penge, de mistænkte bliver afskåret fra. Fra det øjeblik de figurer på en af listerne, har de ikke lov til at rejse ind i et af FN's medlemslande.

Og viser det sig, at mistanken mod dem ikke kan underbygges med beviser, er det så godt som umuligt for dem at få renset deres navn.

Det bør ifølge Dick Marty og Europarådet ændres. Så de mistænkte får mulighed for at få deres navn fjernet fra sortlisterne, hvis de kan bevise, at de anklaget uden grund. Ligesom de skal have økonomisk kompensation, hvis EU eller FN har begået en fejl, ved at placere dem i terrorregistrene.

»Hvis kampen mod terrorisme skal være effektiv, må den også være troværdig«, konstaterer Dick Marty til nyhedsbureauet AP.

EU glemte at fortælle om penge
Det er langt fra første gang, at terrorlisterne møder kritik. I juli fik EU at rap over fingrene af unionens egen domstol.

Grunden var, at to terrormistænkte fra sortlisterne, den filippinske oprørsleder, Jose Maria Sison, og Al-Aqsa fonden i Holland, havde fået indefrosset deres penge, fordi de var røget på terrorlisterne. EU havde bare ikke fået fortalt dem, hvorfor de pludselig ikke kunne få lov til at bruge deres egne penge.

Den slags skal for fremtiden undgås, mener Europarådet.

Anti-terrorlisten blev oprettet efter terrorangrebet 9/11.

De bliver ajourført to gang årligt, og ifølge Dick Marty står 362 personer og 125 organisationer alene på FN's liste. På sortlisterne er blandt andet den islamiske gruppe Hamas, kurdiske PKK, Sri Lankas Tamilske Tigre og den baskiske gruppe ETA.