En sejr for Medvedev/Putin, et nederlag for demokratiet.

Danske og andre europæiske lederskribenter er stærkt skeptiske i vurderingen af det russiske præsidentvalg, der endte med en sikker valgsejr til Vladimir Putins protegé, 42-årige Dmitrij Medvedev, der fik godt 70 procent af stemmerne.

Kommunisten Sjuganov fik omkring 18 procent, mens ultranationalisten Sjirinovskij opnåede ni procent.

'Han vil ikke gøre en forskel'
Politikens lederskribent mener, at Rusland har fået »en ny præsident i Putins lænker og fangedragt«:

»Vladimir Putin havde trængt vælgerne op i en krog uden valg, efter at alle demokratiske kandidater var hindret opstilling. Eneste alternativer var den evige kommunistiske kandidat Gennadij Sjuganov, Kremls lige så evige pauseklovn Vladimir Sjirinovskij og den ukendte Andrej Bogdanov, som reelt støttede Putins mand«.

Lederskribenten mener, at Medvedevs magtbase er for spinkel til, at han i praksis kan gøre en forskel:

»Rusland er styret af de såkaldte siloviki, folk fra samme baggrund som Putin i KGB og efterfølgeren FSB, som Putin har bragt ind i Kreml. De sidder på stort set alle centrale poster og vil holde Medvedev på Putins måtte. Medvedevs hænder er bundet, alene af den grund at hele det magtapparat, som Putin har skabt, må nedbrydes, hvis demokratiet skal have en chance«.

'Demokrati ikke på dagsordenen'
I Information hæfter lederskribenten sig også ved valgresultatets forudsigelighed:

»Og nej, der var ikke tale om et demokratisk valg, i og med at Putin og Dmitrij Medvedev kastede hele statsapparatet, de store virksomheder og de elektroniske medier ind bag valget af Dmitrij Medvedev. Og ja, det er noget skidt. Noget rigtigt møg for demokrati, menneskerettigheder og frihed«.

Men ifølge skribenten er der en god forklaring på, hvorfor russerne ikke har peget på en »demokratisk valgt tsar a la Obama i USA«: Nemlig at demokratisk fornyelse slet ikke er på den russiske dagsorden:

»Russerne har andet at tænke på. Dagen og vejen. Brød på bordet. Vodka til. Frihed til at se verden, rejse, give børnene en ordentlig uddannelse, få god behandling på sygehuset, tale med udlændinge, retten til at sige, at Putin er en skiderik. Og meget af det har de fået under samme Putin på trods af alle minusserne«

Tilbage til Sovjettiden
I Kristeligt Dagblads leder kaldes valget en 'farce'.

»Det russiske præsidentvalg i går bekræftede endegyldigt, at alle bestræbelser på at lade det hedengangne Sovjetunionen afløse af en demokratisk styreform er løbet ud i sandet. Femten år efter opløsningen af det kommunistiske system er ét-partistaten reelt blevet genetableret«.

Lederen advarer mod at isolere Rusland. Vesten kan ikke gøre andet end at indstille sig på den nye virkelighed, mener lederskribenten:

»Forbindelserne til Kreml bør opretholdes, og der må søges samarbejde om internationale spørgsmål over en så bred front som muligt. Men vi skal holde os to ting for øje: I første omgang må Vesten i almindelighed og Vesteuropa i særdeleshed undgå at blive afhængige af de politiske vinde i Kreml. Det gælder i særlig grad på energiområdet. Dernæst skal vi indstille os på, at Rusland er på vej tilbage som en magtfaktor i den internationale politik«.

Lammende europæisk kritik
Også i flere andre europæiske lande kritiseres valget.

I avisen 'The Guardian' ironiseres der over den tætte Medvedev/Putin-forbindelse, og den nye præsident døbes sarkastisk 'Putvedev'.

I Tyskland skriver 'Süddeutsche Zeitung', at »det demokratiske ritual er blevet så tømt for substans, at der for mange russere er det samme, om de stemmer eller ikke stemmer«.

Og i Italien skriver avisen 'La Stampa', at mange nu opfatter det russiske demokrati som »lemlæstet og endda ødelagt«, og at mange siger, at »demokratiske elementer er blevet tilføjet fatale slag under Putin«.

Anderledes positive er reaktionerne i de hovedsageligt statskontrollerede russiske medier:

»En overbevisende sejr. Endnu et bevis på, at et stort flertal af vælgerne støtter den kurs, som Putin og partiet Forenede Rusland har lagt (...) Resultatet er en bro til fremtiden for Rusland«, hedder det for eksempel i avisen 'Isvestia'.