Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 1. maj. 2008 KL. 22.39

Bush giver milliarder til fødevarer

George W. Bush vil donere knap fire miliarder danske kroner ekstra for at formilde konsekvenserne af den globale fødevarekrise.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

USA's præsident George W. Bush har i dag bedt Kongressen om at godkende en yderligere donation til global fødevarehjælp.

I alt lyder ekstrabeløbet på 770 millioner dollars eller knap fire milliarder danske kroner.

Pengene skal gå til at brødføde millioner af mennesker, og kommer efter de eskalerende fødevarepriser truer med at skabe hungersnød og social røre verden over.

Fødevarekrisen er et kæmpe problem
Beløbet kommer oveni 200 millioner dollars, der svarer til knap en milliard danske kroner, som Bush satte af til akut fødevarehjælp for to uger siden.

Ifølge FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, er fødevarekrisen »en udfordring af hidtil usete globale proportioner«.

Penge skal være hjælp til selvhjælp
Men USA's donation skal også være med opgradere USA's egne hjælpeforanstaltninger i u-landene, som går ud på, at hjælpe bønderne til at forøge deres egenproduktion samtidig med at de hurtigere skal få afsat deres varer på markedet.

Intentionen er, at de på den måde hurtigt kan blive selvforsørgende.