Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 9. maj. 2008 KL. 08.40

Berlusconi satser på kulørte mænd og flotte kvinder

Berlusconi giver comeback til manden, der måtte gå af som minister, fordi han optrådte i en T-shirt med dansk Muhammedtegning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Nøgleposter i Berlusconis 3. regering

  • Udenrigsminister: Franco Frattini
  • Indenrigsminister: Roberto Maroni
  • Justitsminister: Angelino Alfano
  • Økonomiminister: Giulio Tremonti
  • Forsvarsminister: Ignazio La Russa
  • Økonomisk udvikling: Claudio Scajola
  • Uddannelsesminister: Maria Stella Gelmini
  • Miljøminister: Stefania Prestigiacomo
  • Kulturminister: Sandro Bondi

Meget kan man sige om Silvio Berlusconi. Men kedelig er han ikke.

Den nyvalgte italienske regeringschef præsenterede i går et ministerhold med flere opsigtsvækkende personligheder, der først og fremmest skal forsøge at rette op på den kuldsejlede italienske økonomi.

Selv om der kun er blevet plads til 4 kvinder på de 21 porteføljer, er det i høj grad dem, der stjæler billedet.
'Unge, smukke og ambitiøse – Silvios fire kvinder', som en overskrift hed i Milano-avisen il Giorno i går.

Tilbageskridt for ligestilling
Men det møder samtidig stærk kritik fra oppositionen, at der ikke er en mere ligelig fordeling mellem kønnene, få uger efter at Berlusconi udtalte, at den spanske regering var »for lyserød«, fordi den spanske regeringsleder José Luis Zapatero har valgt et flertal af kvinder.

»Det er et klart tilbageskridt for ligestillingen«, siger Vittorio Franco, en centrum-venstre-politiker, til Reuters.

En af de få kvinder, der er kommet gennem nåleøjet, er den tidligere tv-vært og mandebladsmodel Mara Carfagna, der har fået jobbet som ligestillingsminister.

’Mara la Bella’ eller smukke Mara, som nogle medier har døbt den 32-årige jurist, er ikke mindst kommet i vælten, fordi Berlusconi på et tidspunkt flirtede med hende på direkte tv og sagde, at han ville gifte sig med hende, hvis han ikke allerede var gift. En udtalelse han senere måtte undskylde over for sin kone.

Trak sig efter Muhammed-T-shirt
Den 71-årige milliardær fra Milano med det brede smil har også fundet plads til farverige mænd.

Roberto Calderoli fra det højreorienterede Liga Nord er blevet udpeget til minister for simplificering af lovgivning, til trods for at han måtte gå af under en af Berlusconis tidligere regeringer.

I februar 2006 åbnede Calderoni sin skjorte for åben skærm og viste en T-shirt frem med en af de danske Muhammedtegninger. Episoden udløste vrede blandt en gruppe muslimer foran et italiensk konsulat i Libyen, hvor 10 demonstranter blev dræbt af antioprørsstyrker. Efter pres fra både regering og opposition trak Calderoni sig.

Kritikere: Uerfaren regering
Berlusconi har også hentet et par andre gamle kendinge ind i en af de mest højredrejede regeringer siden Anden Verdenskrig.

Giulio Tremonti, som var økonomiminister i størstedelen af Berlusconis regering fra 2001 til 2006, får endnu en chance for at få økonomien på ret køl. Og Franco Frattini bliver igen udenrigsminister. Hvilket betyder, at han må opgive posten som EU’s justitskommissær.

Italienske kommentatorer kritiserer allerede regeringen for at være for uerfaren. Men Berlusconi tror på sit hold.

»Vi har 100 dage til at undgå at skuffe dem, som har sat deres lid til os, og fem år til at ændre og modernisere dette land«, siger han ifølge avisen La Stampa.

To af de første opgaver bliver at få styr på affaldsbjergene i Napoli og at redde det statsejede luftfartsselskab Alitalia.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Debat
29. maj. KL. 10.23

Vi må af med hashklubberne

Vi kan ikke acceptere den kriminalitet, der følger i kølvandet på hashklubberne.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen