Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 18. maj. 2008 KL. 15.39

Piratvideoer af døde hitter i Yangon

Myanmars militærjunta forsøger med alle midler at holde facaden over for indbyggerne. Men folk vil have sandheden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Bag ved stakkevis af pornofilm hos gadehandler Mg Zaw i hovedbyen Yangon i Myanmar står videoerne, som i øjeblikket går som varmt brød.

De indeholder rå optagelser af død og ødelæggelse i kølvandet på orkanen Nargis.

Resten af verden har set masser af optagelser af oppustede lig og smadrede landsbyer, siden orkanen ramte i starten af maj, men i det tidligere Burma er optagelserne kun tilgængelige på det sorte marked, for militærjuntaen i Myanmar forsøger stadig at skjule katastrofens omfang over for indbyggerne.

De statslige medier viser konsekvent kun billeder af militæret, der deler hjælp ud til overlevende, og skaber dermed et billede af et land, der er under hurtig genopbygning.

Det sande billede til 3 kroner
Piratvideoerne viser det sande billede, og derfor sælger de godt, siger Mg Zaw til AP.

»Folk køber dem, fordi de er interesserede i, hvad der egentlig skete derude«, siger han.

Gadehandleren Mg Zaw begyndte allerede at sælge videoerne to dage efter katastrofen, han sælger omkring 100 kopier om dagen, og han er ikke den eneste, der sælger de skræmmende optagelser. Flere sælgere er at finde i det centrale Yangon, og prisen på sandheden ligger i omegnen af 3 kroner.

Khin Soe på 28 år købte en af videoerne lørdag aften, kort efter at hun havde fundet ud af, at hun havde mistet både sine forældre og tre søskende i katastrofen.

»Jeg er meget trist, og jeg vil gerne vide, hvad der i virkeligheden er sket«, siger hun.

Orkanen sælger lige så godt som Rambo
Sælgerne siger, at videoerne indeholder optagelser fra flere forskellige steder i Myanmar, blandt andet det meget hårdt ramte Labutta.

Det er ikke første gang i år, ulovlige videoer sælger godt på gadeplan i Yangon.

I februar hittede den nyeste Rambofilm, hvor Sylvester Stallone redder en gruppe kristne missionærer fra brutale regeringstropper i Myanmars jungle.

Den blev en bestseller efter et forbud fra regeringen.

Regeringen estimerer, at orkanen har slået mere end 78.000 mennesker ihjel i det tidligere Burma. Røde Kors og FN mener, at tallet er over 100.000.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Debat
29. maj. KL. 10.23

Vi må af med hashklubberne

Vi kan ikke acceptere den kriminalitet, der følger i kølvandet på hashklubberne.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen