Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 18. maj. 2008 KL. 18.26

Dynamitten i søerne skal bustes

Filmen 'Dynamite Surfing' gik verden rundt sidste år. I aften tester Mythbusters, om stuntet virkelig kan lade sig gøre.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Over 35 millioner hits har den haft.

Filmen, hvor en gruppe unge mennesker smider dynamit i i søerne ved Dronning Louises Bro i København for derefter at surfe på de bølger, som eksplosionen har skabt.

Tusindvis af mennesker har siden premieren sidste år diskuteret dens ægthed og er dog vist nok kommet frem til, at det hele bare er svindel og humbug.

Det afholder dog ikke Adam og Jamie fra Mythbusters fra at tage handsken op og teste, om 'myten' virkelig kan lade sig gøre.

I hvert fald kan man i aften klokken 21 på Discovery se, om de to eksplosionsglade mythbustere vender tommeltotten op eller ned til den meget omdiskuterede reklamefilm.

Målet er nået
Dynamite Surfing er en såkaldt viral reklamefilm, hvis formål er at lade sig udbrede på internettet, ved at folk sender den videre til vennerne.

Målet er i den grad lykkedes med Dynamite Surfing, der giver omkring 300 hits på youtube.com, og reklamebureauet Saatchi & Saatchi, der har lavet filmen, estimerer, at den har haft 35 millioner hits, siden de lagde den på nettet første gang.

»Det er faktisk ret sjældent, at en viral film fra nettet ender på tv. Skægge tv-reklamer ender ofte på nettet, men denne her har åbenbart dét, der skal til, for at gå den modsatte vej«, siger Lasse Hinke, der er AD'er hos Saatchi & Saatchi.

Gå aldrig af vejen for en god eksplosion
Han fik med sin makker i sin tid ideen til filmen og er stolt over, at den kan holde sin aktualitet efter over et år i rotation på nettet.

»Vi fik også en dvd fra et japansk tv-show for et stykke tid siden, hvor de viste den, og den slags er da altid skægt. Og selvfølgelig skal jeg da også se det i aften på Discovery. Selv om jeg godt kender svaret, men man skal aldrig gå af vejen for en god eksplosion«, siger Lasse Hinke.

Dynamite Surfing har høstet utallige priser ved reklame awardshows over hele verden. Heriblandt guld i det hjemlige Guldkorn, sølv i Cannes og flere bronzepriser i USA.

Se filmen her.