Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 4. jun. 2008 KL. 18.49

En million underskrifter skal bringe kvinder til tops i EU

Det skal være slut med mænd, mænd og atter mænd i toppen af EU, mener dansk EU-politiker.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Billederne fra EU’s topmøder har været de samme i 50 år: Mænd, mænd og atter mænd.

Men det skal være slut, mener socialdemokraten Christel Schaldemose, som har startet en underskriftindsamling for at få flere kvinder helt til tops i unionen.

»Jeg håber, at det folkelige krav bliver så massivt, at EU’s regeringschefer ikke kan ignorere det«, siger hun.

Når initiativet kommer netop nu, skyldes det, at chancen for at få en kvinde i spil er bedre end nogensinde.

Hvis den nye Lissabon-traktat træder i kraft som planlagt 1. januar 2009, skal EU i løbet af det kommende år have besat hele fire topposter.

Ingen ligestilling
Det drejer sig om den første faste formand (præsident), den første udenrigsminister, en ny kommissionsformand og en ny formand for Europaparlamentet.

Mens der har været masser af mandlige kandidater som Fogh, Blair og Barroso i spil, har der ikke været nævnt en eneste kvinde til posterne.

»Det er dybt sørgeligt, at vi ikke er nået længere med ligestillingen«, siger Schaldemose.

I dag er der langt fra ligestilling på gangene i EU. Kun 8 ud af de 27 kommissærposter er besat af kvinder, og i Europaparlamentet er det kun 24 procent af de 785 medlemmer, som er af hunkøn.

Masser af kandidater
Schaldemose køber ikke argumentet om, at der ikke er egnede kvinder til at lede unionens 500 millioner borgere. Hun peger på, at der både er regeringschefer og kommissærer at tage af:

»Det argument lyder ikke særligt overbevisende i betragtning af, at der er 250 millioner kvinder i EU. Hvis vi virkelig vil det, er det ikke så svært at finde egnede kvinder«.

Mange læsere kan måske huske, at et lignende initiativ blev søsat for et par år siden for at få stoppet det udskældte rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg, som koster skatteyderne milliarder af kroner hvert år.

Det førte imidlertid ikke til noget på grund af fransk modvilje.

Første test af ny traktat
Men denne gang bliver det anderledes, mener Schaldemose. Lissabon-traktaten indeholder nemlig en ny regel, der giver en million borgere ret til at bede kommissionen kigge på en sag.

Schaldemose satser på, at ligestillingssagen vil være den første underskriftindsamling, der vil blive afleveret til kommissionen, efter traktaten er trådt i kraft 1. januar.

»Det vil være et meget dårligt signal at sende, hvis man ikke tager det her seriøst, første gang det tages i brug«, mener socialdemokraten.

Langt til målet
Også Venstres Karin Riis-Jørgensen har sammen med konkurrencekommissær Neelie Kroes slået til lyd for, at en af de fire topposter bliver besat af en kvinde. Det initiativ hilser Schaldemose velkommen.

»Der er brug for alle gode kræfter«, siger hun og fortsætter: »Men det her er første gang, vi sætter handling bag ordene«.

Indtil videre har et par hundreder skrevet under med navn, land og emailadresse.

Du kan selv skrive under på www.femalesinfront.eu

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Debat
29. maj. KL. 10.23

Vi må af med hashklubberne

Vi kan ikke acceptere den kriminalitet, der følger i kølvandet på hashklubberne.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen