Er Israel et land, der skal beskyttes, eller udgør landet en direkte trussel for freden i Mellemøsten?

Israels rolle i den mellemøstlige region er til debat, efter at New York Times fredag i sidste uge afslørede, at landet angiveligt er ved at forberede et bombeangreb mod Irans atomanlæg.

Flere end 100 israelske kampfly og helikoptere har i begyndelsen af juni fløjet træningsmissioner, som ifølge det amerikanske udenrigsministerium ligner »øvelser til et Iran-angreb«.

Ekspert: Truslen er reel
Det har ført til spørgsmål om, hvordan man skal opfatte Israels rolle i forhold til fred og sikkerhed i regionen.

»Israels trussel skal opfattes som reel - de spiller ikke bare med musklerne«, siger Jakob Feldt, som er adjunkt på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet.

Han mener dog, at Israel kun vil angribe Iran, hvis det viser sig at være absolut nødvendigt.

»Det er en meget stor og betydningsfuld handling for israelerne, og der er ikke nogen tvivl om, at opfattelsen af Israel vil ændre sig, hvis de gør det«, siger Jakob Feldt.

Alle støtter Israel
Mens en stor undersøgelse blandt Europas befolkninger for et par år tilbage viste, at et flertal mente, at Israel udgør en stor fare for verdensfreden, viser der sig til stadighed et andet billede blandt de vestlige statsledere.

Særligt er USA's forhold til Israel bemærkelsesværdigt.

Siden 1948 har USA pumpet milliarder af dollar ind i landet, støttet landet politisk og i stort omfang undladt at sætte landets politiske ledelser under pres.

USA ændrer ikke politik
Og det mener Jakob Feldt ikke vil ændre sig med en ny amerikansk præsident - demokrat eller republikaner.

»Jeg tror, vi vil se mere af det samme. Der er ikke sket nogen synderlig forandring i den amerikanske politik over for Israel i de seneste 30 år. I USA støtter alle politikere Israel, og det vil ikke ændre sig«, siger Jakob Feldt.

Senest erklærede demokraternes Barack Obama sin støtte til Israel i en tale til den jødiske lobbyorganisation, AIPAC.

Jakob Feldt mener dog ikke, at Bush vil benytte et muligt israelsk angreb mod Iran til at hoppe med på vognen.

»Dels er det ikke kotume at gå ind i sådan noget så tæt på, at man går af som præsident, og dels vil USA fortsætte en diplomatisk linje«, siger han og peger på, at Israels angrebstræning er et klart signal til amerikanerne om, at der snart skal ske en udvikling i forhandlingerne med Iran om landets atomprogram.

Israel skiller vandene
Diskussionen om Israels position er ikke ny - allerede fra midten af 1960'erne har den vestlige verdens opfattelse af Israel været delt i to grupper:

Venstrefløjen, som mener, at Israel er en trussel mod freden og stabiliteten i Mellemøsten, og på den anden side midten og højrefløjen, som mener, at Israel er en vestlig stat og handler ud fra berettigede sikkerhedsmæssige hensyn.

Kilde til uro
Israel har siden statens oprettelse i 1948 været en stor kilde til uro i Mellemøsten, påpeger Jakob Feldt og forklarer, at landet altid har ført en meget offensiv udenrigspolitik og har vundet alle dets krige.

Israel har invaderet Libanon i flere omgange og har besat palæstinenserne - først vandt de krigen i 1948, hvor de besatte de områder, der var udlagt til den palæstinensiske stat, og i 1967 besætter israelerne Gaza-striben, Vestbredden, Østjerusalem og Golanhøjderne - en erobring, de ikke har sluppet siden, og som stadig er kilde til konflikt.

Fælles om ansvaret
Det store spørgsmål er, om situationen ville være mere stabil, hvis Israel i perioder ikke havde ført en offensiv udenrigspolitik og for eksempel ikke havde besat Vestbredden i 1967.

»Det er umuligt at svare på. Israel har jo også i mange tilfælde handlet i forhold til egne sikkerhedsinteresser, men det er klart, at landene omkring Israel, særligt Syrien, Libanon, Jordan og palæstinenserne har opfattet Israel som en kilde til stor uro i regionen«, siger Jakob Feldt.

Han påpeger dog, at megen af ustabiliteten i lige så høj grad skyldes de arabiske landes indbyrdes stridigheder og konkurrence.

Israels atomvåben
Et andet aspekt i spørgsmålet om Israels rolle for stabiliteten i Mellemøsten er landets atomvåben.

Israel har aldrig indrømmet, at landet er en atommagt, men ingen er i dag i tvivl om, at landet er atombevæbnet.

I sidste måned fortalte den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter, at Israel har et atomarsenal på omkring 150 våben.

Nogle udlagde kommentaren som en fortalelse, mens andre spekulerede i, at det var med vilje.

Jakob Feldt tror ikke, at Carter fortalte sig.

»Sådan én som Jimmy Carter siger ikke ret mange ting, der ikke er med vilje. Han ved lige præcis, hvad der skal til«, siger han og peger på en mulig forklaring på ekspræsidentens afsløring:

»Jeg tror, at han prøver at vende perspektivet på hovedet. USA, EU og Mellemøstkvartettens diskussioner handler om, hvordan den arabiske verden er en trussel mod Israel, men den arabiske verden ser det omvendt. Carter vil vise Israels ødelæggelseskapacitet og vise, at der kan være en grund til, at den arabiske verden er bange for israel«.

Israel har grund til at være bange
Men Israel har også omvendt grund til at være bange for de omkringliggende lande.

Den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad mener blandt andet, at holocaust er en myte og sagde senest i begyndelsen af juni, at »det zionistiske regime vil forsvinde fra den geografiske scene«.

»I den arabiske verden er der en meget udbredt antisemitisme. Der bliver vist antisemitiske tegneserier i det egyptisk tv og trykt antisemitiske tegninger i Golf-aviserne. Så længe det foregår, er der en stor bekymring i Israel og Vesten om, hvorvidt de arabiske lande er klar til at forhandle med Israel«, siger Jakob Feldt.