Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 21. jul. 2008 KL. 13.57

Engla-morder: Jeg har god og ond side

Englas morder erkendte i dag at have voldtaget og kvalt en 31-årig kvinde. Han græd flere gange og bad om tilgivelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En 42-årig svensk lastbilchauffør både voldtog og kvalte en 31-årig kvinde otte år, før han dræbte 10-årige Engla.

Det erkendte han i dag i forbindelse med den retssag, der skal afgøre hans skæbne, efter at han blev anholdt i april og sigtet for mordet på dem begge.

Sagen vakte stor opsigt dengang, idet politiet efterlyste det 10-årige barn med billede og bad om henvendelser fra borgerne i den flere dage lange eftersøgning.

Tilstod to mord i april
Til sidst var det den 42-årige morder selv, som viste politiet, hvor barneliget lå gemt, efter at han havde været anholdt i en uge.

Politiet havde fået mistanke til den 42-årige, da en privatperson ved et rent tilfælde fotograferede hans bil tæt på det sted, hvor den lille pige forvandt.

Samme dag konfronterede politiet lastbilchaufføren med dna-beviser, som også knyttede ham til drabet på 31-årige Pernilla Hellgren tilbage i 2000.

Han tilstod begge mord, efter først at have nægtet at kende til sagen. Politiet betegnede ham som kold og rolig.

Erkendte voldtægt og kvælergreb
I dag startede retssagen, og i modsætning til tidligere udviste morderen følelser og græd flere gange, efterhånden som afhøringen skred frem.

Først nægtede han at have voldtaget Pernilla Hellgren, men insisterede på at de var mødtes på en bænk og sammen havde aftalt at have sex i en skov.

Efterfølgende truede hun med at anmelde lastbilchaufføren for voldtægt, hvilket fik ham til at tage kvælergreb, men kun for at Pernilla Hellgren skulle besvime, sagde han.

Efterhånden som anklageren stillede sine spørgsmål erkendte morderen dog, at han havde voldtaget den 31-årige, og først næste dag læste i avisen, at hun var død af kvælergrebet.

Efter at have indrømmet voldtægten vendte lastbilchaufføren sig mod Pernilla Hellgrens efterladte og tiggede om forladelse, skriver Aftonbladet.

Advokat kalder morder psykisk syg
Den 42-årige sagde ved samme lejlighed, at han var spaltet i en god og en ond side, og at det ikke var alt han foretog sig, som han kunne huske.

Det får hans forsvarer Leif Silbersky til at påstå at Engla-morderen er alvorligt psykisk forstyrret, skriver Expressen. Ved en retsspykiatrisk undersøgelse er han tidligere fundet rask.

Retssagen skulle være afholdt i Falun, men blev flyttet til Stockholm af sikkerhedsmæssige årsager.

De første timer i retssagen i dag handlede om mordet på den 31­årige Pernilla Hellgren, og det forventes at Engla-sagen kommer op senere.

Annonce
Annoncer
Politik
28. maj. KL. 23.32

Økonom: Skattereform er et skridt i den rigtige retning

Regeringen hæver topskattegrænsen - blandt andet på bekostning af boligejerne. Dermed følger de råd fra eksperter.

Gældskrisen
28. maj. KL. 20.24
Kollaps. Den græske økonomi er slem, men måske er den endnu værre, mener landets forhenværende premierminister Lucas Papademos. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Græsk eks-leder: Kassen er tom i juni

Det kræver en stabil regering nu, hvis ikke økonomien skal kollapse, siger tidligere ministerpræsident.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer