Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 10. aug. 2008 KL. 09.01 opdateret 10. aug. 2008 KL. 09.10

Eksplosioner dræber otte i terrorprovins

Eksplosioner har dræbt otte i den muslimsk-dominerede kinesiske region Xinjiang, hvor 16 betjente blev dræbt i sidste uge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Eksplosioner efterfulgt af geværild i den urolige Xinjiang-region i det nordvestlige Kina kostede i nat, lokal tid, otte dræbte og fire sårede, oplyser kinesiske statsmedier.

Ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua indtraf eksplosionerne i byen Kuqa, der har 400.000 indbyggere.

Lokale øjenvidner kunne fortælle, at eksplosionerne blev efterfulgt af sporadisk våbenild. Politiet har afspærret det område, hvor eksplosionerne fandt sted.

Skud en halv time senere
Et udenlandsk øjenvidne i Kuqa fortæller til det tyske nyhedsbureau dpa, at 20 kraftige eksplosioner kunne høres, og at vinduesruderne klirrede.

»Geværilden begyndte en halv time efter eksplosionerne«, beretter øjenvidnet.

Kuqa ligger 740 kilometer fra Urumqi, som er hovedstad i den muslimsk-dominerede region. I mandags blev 16 politibetjente dræbt i et terrorangreb i en af anden af regionens byer, Kashgar.

Dette angreb har flere steder rejst tvivl om sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med OL i Beijing.

ritzau