Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 24. aug. 2008 KL. 18.10 opdateret 24. aug. 2008 KL. 19.46

Passagerfly styrtet ned i Kirgisistan

Et passagerfly er styrtet ned ved lufthavnen i Kirgisistans hovedstad, Bisjkek. 71 af de 90 personer om bord er omkommet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et passagerfly er styrtet ned i nærheden af Kirgisistans hovedstad, Bisjkek.

Flyet var chartret af et iransk selskab, men tilhører det kirgisiske flyselskab Itek-Air. Det var netop lettet fra Bisjek for at flyve til byen Mashad i det nordlige Iran. Flyet er af typen Boeing 737.

Kirgisistans sikkerhedsminister Kamchibek Tasjijev siger til Reuters, at flyet havde 90 personer om bord: 83 passagerer og syv besætningsmedlemmer. Kirgisistans sundhedsministerium siger, at 71 er omkommet.

51 udlændinge ombord
Ifølge Kirgistans premierminister, Igor Tjudinov, var der 51 udlændinge blandt passagererne, heriblandt iranere, tyrkere, kinesere og canadiere.

Flere ambulancer kom hurtigt til nedstyrtningsstedet godt 10 kilometer fra Bisjeks lufthavn. Af de 19, der blev indlagt, er mindst to i kritisk tilstand.

En talskvinde for lufthavnen forklarer, at piloten rapporterede om et teknisk problem og derefter forsøgte at returnere til lufthavnen.

Flyveforbud i EU
Itek-Air er et ganske lille flyselskab med kun tre fly, som flyver til henholdsvis Kina og Rusland. Flyet, der styrtede, var udlånt til det iranske flyselskab Aseman Airlines, skriver AP.

Itek-Air har flyveforbud i EU.

Ifølge hjemmesiden airfleets.net er gennemsnitsalderen for disse tre fly på 28 år.

USA har en luftbase i den tidligere sovjetrepublik. Basen bruges til at støtte amerikanske militære indsatser i nabolandet Afghanistan.