Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 23. sep. 2008 KL. 10.47 opdateret 23. sep. 2008 KL. 11.10

Georgien skyder russisk spionfly ned

Striden om droner i luften over Georgien og Rusland er blusset op. Denne gang er et russisk spionfly blevet skudt ned.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Georgien har skudt et ubemandet russisk spionfly ned over Georgisk territorie.

Det meddeler georgiske myndigheder ifølge Reuters.

Spionflyet - en såkaldt drone - blev skudt ned i går morges nær byen Gori, der ligger omkring 30 kilometer for grænsen til Sydossetien, siger en talsmand for det landets indenrigsministerium, Shota Utiashvili.

Observerede olieledning
Rusland har endnu ikke reageret på meddelelsen.

»Intet fly er blevet skudt ned eller er styrtet ned over sikkerhedszonen«, siger talsmand for militæret Vitalij Manusjko ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge talsmanden er der tale om et kortdistance-fly, som formentlig er lettet fra de russiske stillinger, der er placeret i en sikkerhedszone få kilometer nord for Gori.

»Flyet fløj over området mellem byerne Khurvaleti and Tsitelutani. Vi mener, der patruljerede det område, hvor Baku-Supsa-olieledningen løber«, siger Shota Utashvili.

Droner tidligere skudt ned
Det er ikke første gang, de to lande er i strid om droner i hinandens luftrum.

Georgien beskyldte i april Rusland for at have skudt en drone ned over Abkhasien, hvilket forværrede en bitter strid mellem de to lande.

Rusland tog striden op i FN's sikkerhedsråd, fordi Georgien nægtede at stoppe for sine flyvninger med ubemandede spionfly.