Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 3. okt. 2008 KL. 06.22

Aktieindtægter i Norges oliefond er væk

Afkastet på de aktier, der er indkøbt for Norges oliemilliarder, er blevet til et stort rundt nul efter den seneste tids finanskrise.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Gennem de seneste 10 år har Norges oliefond købt aktier for omkring 1000 milliarder norske kroner (900 milliarder danske kroner), men efter det dramatiske børsfald i år er alt afkast forsvundet ud i den blå luft.

I begyndelsen af 2008 kunne oliefonden fejre 10-års jubilæum med en samlet aktiegevinst på 302 milliarder norske kroner, men siden er det kun gået nedad.

Oliefondens kvartalsrapporter viser et samlet aktietab på 137 milliarder norske kroner i første halvår, hvilket vil sige at den samlede gevinst siden oprettelsen var svundet ind til 165 milliarder. Men nu har den nuværende finanskrise betydet, at resten er væk, skriver Aftenposten.

Ifølge avisen faldt fondens aktieværdier med omkring 175 milliarder norske kroner, hvilket betyder, at den ikke har tjent én eneste krone siden oprettelsen i 1998.

ritzau/NTB