Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 3. okt. 2008 KL. 18.56

Bilbombe dræber syv i Sydossetien

Bil eksploderer foran russisk hovedkvarter i udbryderregionen Sydossetien. Syv russiske soldater meldes dræbt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En bilbombe eksploderede i dag foran det russiske militærs hovedkvarter i den georgiske udbryderregion Sydossetien.

Syv russiske soldater mistede livet, mens syv andre er såret, oplyser de sydossetiske myndigheder.

Bilbomben kommer på et tidspunkt, hvor der er stærke spændinger mellem Georgien og Rusland om Sydossetien.

Tilknyttet russisk styrke
Bilen var konfiskeret af myndighederne i en georgisk landsby, efter at der var fundet våben i den. Bilen eksploderede ved siden af en bygning, hvor såkaldte fredsbevarende soldater fra Rusland holder til.

De dræbte var tilknyttet den russiske styrke, oplyste en lokal pressetjeneste.

Rusland og Georgien udkæmpede i sommer en kortvarig krig, som fik områderne i Sydossetien og Abkhasien til at erklære sig uafhængige af Georgien. Rusland har anerkendt de to regioners selvstændighed.

ritzau