Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 27. okt. 2008 KL. 21.23 opdateret 27. okt. 2008 KL. 21.56

Drabsforsøg på Obama afværget

Amerikanske nynazister ville angiveligt dræbe den demokratiske præsidentkandidat Obama.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den amerikanske regering oplyser, at den har afværget et attentat på den demokratiske kandidat Barack Obama.

Ifølge MSNBC er der tale om to nynazistiske skinheads på 18 og 20 år, der har planlagt at dræbe Obama samt 102 sorte mennesker.

De er blevet anholdt og sigtet i Tennessee. Sigtelsen går på trusler mod en præsidentkandidat, ulovlig besiddelse af et oversavet jagtgevær og planer om at røve en våbenforretning.

Afslørede attentatplan under afhøringer
Drabsplanerne foldede sig ud, da en af mændene blev anholdt for andre kriminelle handlinger. Under afhøringerne afslørede han planerne.

Ifølge retsrapporterne ville de to samle våben ind til gerningen.

Jim Cavanaugh, som er specialagent for Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives - en efterretningstjeneste under det amerikanske justitsministerium - i Nashville, fortæller, at de to ville skyde 88 sorte og halshugge 14.

De to tal - 88 og 14 - er symboler i det hvide nynazistiske miljø.

Var parat til at dø
De diskuterede desuden om handlingen skulle være et national 'drabs-amokløb', der skulle begynde ved angrebet på et primært sort gymnasium og ende med et attentatforsøg på Obama.

»De sagde, at det skulle være deres sidste handling - at de ville forsøge at dræbe Obama. De mente ikke, at de ville være i stand til det, men de sagde, at de selv ville blive dræbt, hvis de forsøgte«, siger Jim Cavanaugh.