Langtrækkende russiske missiler ved Østersøen. Tær på Polen. 400 kilometer fra Rønne. 500 kilometer fra København.

Scenariet oser af kold krig.

Men sådan bør det slet ikke ses, siger den danske sikkerhedspolitiske forsker Lars Bangert Struwe fra Dansk Institut for Militære Studier.

Prøv at se det fra deres side
»Vi har stiller raketter op meget nær på russisk territorium, og russerne har nu blot fundet et passende modsvar«, siger Lars Bangert Struwe.

Prøv at vende situationen om, opfordrer han. Rusland føler sig trådt over tæerne.

»USA har sagt, at de via Nato-aftalen vil opstille et missil-skjold i Polen og Tjekkiet nær den russiske grænse. Det opfatter Rusland som meget nær på dem. Fra russisk side ser man det klart som en Nato-provokation«.

Har de ret i det?

»Jeg tror godt, at vi kunne have valgt, at opstille missil-skjoldet længere væk fra den russiske grænse. Vi kunne uden store problemer have fundet et andet sted at placere skjoldet«, siger sikkerhedsforskeren.

Russisk præsident talte med store bogstaver
I sin første årlige tale sagde den russiske præsident Dmitrij Medvedev i dag, at Rusland vil placere missiler i Kaliningrad som modsvar på det amerikanske raketskjold. Kaliningrad ligger tæt på Danmark.

»For at kunne neutralisere - om nødvendigt - missil-skjoldet, vil et Iskander missil-system blive opsat i Kaliningrad-regionen«, sagde Medvedev.

Den uforsonlige tone blev fulgt op af flere angreb på USA dagen efter demokraten Barack Obamas valgsejr. Det overraskede flere iagttagere, som ifølge Reuters, havde ventet en mere åben og detaljeret tale om hvordan, Rusland vil tackle den finansielle krise.

Der er interne Nato-hensyn
Når det alligevel ikke er sket, skyldes det hensyn til interne Nato-anliggender, mener Lars Bangert Struwe.

»En intern Nato-politik går ud på at vise de nye medlemslande som Polen og Tjekkiet, at de er lige så gode som de gamle lande. Derfor placerer Nato sine våben hos dem. Det kan være lidt svært at se, om det det er en provokation over for Rusland eller et skulderklap til de nye Natolande«.

Men må Ruslands modtræk under alle omstændigheder ikke karakteriseres som aggressivt?

»Jeg mener, at den russiske præsident viser, at han også kan gøre den type handlinger. Medvedev vil vise, at han er en stærk præsident, og det er relativt nemt at gøre nu, hvor USA selv står mellem to præsidenter. Men hans hensigt er at åbne øjnene på den nye Obama-administration, så de forholder sig til Rusland og indplacerer landet i en politik, som russerne har følt sig sat uden for«.

Vi er langt fra kold krig
Lars Bangert Struwe afviser, at det russiske træk kan ses som en ny udvikling af tidligere tiders kolde krig

»Jeg mener, at det her er langt væk fra kold krig. Meget barsk sagt er kold krig primært brugt af journalister som en forklaringsmodel, der viser, at der står to parter over for hinanden. Men billedet bringer os ikke meget videre i forståelsen af, hvad der sker«, siger han.

»Det her drejer sig også om interne politiske anliggender i Rusland. Landet føler sig snydt for deres rolle som stormagt. Snydt af verden. Vi har ikke respekteret dem. Et vigtigt element i russisk selvforståelse, og derfor et vigtigt element i den russiske indenrigspolitik, er at kunne sige: vi er en stormagt«.

Russerne er snydt
»De føler sig snydt efter murens fald. De er blevet degraderet på trods af, at de stadig er en af verdens største og stærkeste stater. Med Putin ved roret fik de trods alt styr på Rusland, og det har de manglet vestens accept af«.

Skal vesten vise sin accept?

»Vesten bør vise sin accept ved at samarbejde. Det har vi har været dårlige til i de seneste par år. Men det kræver en del diplomatisk arbejde, at få den udvikling i gang på ordentlig vis«, siger Lars Bangert Struwe fra Dansk Institut for Militære Studier.