Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 6. nov. 2008 KL. 15.19

Mange ledige job i Sydsverige

Over en tredjedel af alle firmaer i området omkring Malmø har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvis arbejdsløsheden stiger i københavnsområdet, er der håb at hente på den anden side af Øresund.

Mange sydsvenske erhvervsvirksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, skriver avisen Sydsvenskan i dag.

34 procent af firmaerne oplyser, at de har svært ved at skaffe de nødvendige ansatte til bestilte opgaver. Adskillige virksomheder siger, at de har sagt nej til opgaver, og at deres mulighed for vækst er bremset.

Flere har opgivet at skaffe arbejdskraft
Flere firmaer har endda helt opgivet at skaffe arbejdskraft og annoncerer ikke længere efter ansatte.

Manglen er især stor inden for bygge- og metalindustrien. Her mangler der erfarne metalarbejdere, svejsere, sælgere og ingeniører. Inden for it mangler der systemudviklere og programmører.

Virksomheder inden for hotel- og restaurationsbranchen, handel og transport har derimod ingen problemer med at skaffe ansatte.

ritzau