Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 8. nov. 2008 KL. 13.49

Blind pilot lander efter utrolig redning

Da en blodprop i hjernen gjorde en pilot midlertidig blind, måtte en pilot fra det britiske flyvevåben træde til som skytsengel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv om øjnene svigtede, lykkedes det en Cessna-pilot at lande sit fly i Storbritannien.

65-årige Jim O'Neil fløj 31. oktober hjemad mod Essex fra ferie i Skotland da han fik et hjerteanfald, og gik ned i fem hundrede meters højde.

Først troede piloten, at han var blændet af solen, men da han fløj gennem skyer, blev han klar over, at han oplevede et ildebefindede, og udsendte et mayday.

Forsøgte fire landinger
Det viste sig, at en blodprop i hjernen havde fået hans øjne til at svigte, og imens instrumentpanelet foran ham blev til en tåge, forsøgte han fire gange at lande på Full Suttons airstrip i nærheden af York.

Derefter blev han omdirigeret til Lindon-on-Ouse, hvor beredskabet egner sig bedre til nødsituationer. Her blev RAF-pilot Paul Gerrard, som havde været i luften i en time i sit Tucano T1-træningsfly, tilkaldt.

»Han ændrede kurs og tog en position så tæt på Cessna'en, som det var sikkert for ham at komme«, siger operationschef i Lindon-on-Ouse, Andy Hynd.

Hård men sikker landing
De to propelfly steg ned sammen, men 65-årige Jim O'Neil kunne kun glimtvis se sit kontrolpanel og landingsbanen, imens RAF-piloten forsøgte at give ham instruksioner at flyve efter.

Og ned kom Cessnaen, omend temmeligt hårdt, ifølge vidner og den engelske avis The Guardian. Flyet hoppede et par gange, og stoppede så et godt stykke henne.

Læger skyndte sig ud til flyet og fik bragt piloten på hospitalet. Hans tilstand er stadig alvorlig, men stabil.

Det danske luftvåben kan også
»Vi øver rutinemæssigt eskorterede landinger, men det plejer at være i forhold til fly, som er faret vild, ikke for blinde piloter, som er det, der gør dette utroligt«, siger operationschef i Lindon-on-Ouse, Andy Hynd.

Det danske flyvevåben oplyser, at man også i Danmark øver sig på at hjælpe nødstedte piloter ned.

De danske F-16 piloter øver formationsflyvning med hinanden, deriblandt også at hjælpe en såret 'wingman' ned på jorden igen, oplyser FTK.