Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 23. maj. 2003 KL. 18.35

Sharon accepterer fredsplan

Den israelske premierminister har modstræbende accepteret at bede regeringen om at godkende den såkaldte køreplan for fred. Samtidig har USA forpligtet sig til at lytte nøje til de israelske indvendinger over for planen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
USA siger i dag, at det vil tage højde for Israels 'betydelige bekymringer' over udkastet til en køreplan for fred i Mellemøsten, mens premierminister Ariel Sharon meddeler, at han vil søge sin regerings godkendelse af aftalen.

»Premierminister Ariel Sharon meddelte, at staten Israel er rede til at acceptere de midler, der er præciseret i køreplanen, og spørgsmålet vil blive forelagt regeringen til godkendelse«, hedder det i en meddelelse fra den israelske regeringschefs kontor.

Det fremgår ikke nærmere, hvornår regeringen vil tage stilling, men den har ordinært møde næste gang søndag.

USA forpligter sig til at tage højde for indvendinger
Erklæringen fra USA's udenrigsminister, Colin Powell, og USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice, kommer, efter at diplomatiske kilder i Israel har sagt, at Sharon modvilligt har accepteret at bede regeringen om at godkende køreplanen.

Vel at mærke på den betingelse, at USA forpligter sig til at lytte nøje til Israels forbehold over for køreplanen.

/ritzau/