Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 1. dec. 2008 KL. 22.17

Clinton vil være del af Obamas 'eventyr'

Hillary Clinton har sagt ja til at blive Obamas udenrigsminister.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hillary Clinton vil være med til »det største eventyr i vores århundrede«.

Derfor sagde hun ja tak til tilbuddet om at blive Barack Obamas udenrigsminister.

»Præsident Kennedy sagde engang, at ved at få verden til at møde de trusler, vi står overfor, var det største eventyr i vores århundrede. Meget vel, hr. nyvalgte præsident, jeg er stolt af at gå sammen med dig i det, der vil blive et svært og spændende eventyr i dette ny århundrede«, sagde Clinton efter et pressemøde, hvor Obama blandt andet også - som ventet - afslørede, at den nuværende forsvarsminister Robert Gates, fortsætter i den demokratiske regering.

Positiv forandring
Clinton sagde desuden, at hun vil arbejde for at genoprette USA's position som »en kraft for positiv forandring« i verden.

»USA er et sted, der er grundlagt på den idé, at alle burde have ret til at leve op til hans eller hendes gudgivne potentiale. Og det er det samme ideal, som skal lede USA's mening i verden i dag«, siger hun ifølge CNN.

Obama: Clinton kræver respekt
Barack Obama omtalte Clinton som en kvinde af »ekstraordinær intelligens og sejhed, som vil kræve respekt i alle hovedstæder«.

»Udnævnelsen af Hillary er et signal til venner og fjender om seriøsiteten af min forpligtelse til at forny amerikanske diplomati og genoprette vores alliancer«, sagde Obama.