FN's klimatopmøde i Poznan blev i nat afrundet med forhandlinger om en fond, som giver ulande direkte adgang til et trecifret millionbeløb.

»Jeg er meget tilfreds«, siger Richard Muyuangi, som er formand for tilpasningsfonden, til Reuters.

Fonden skal hjælpe ulandene med at tilpasse sig til klimaforandringer som jordskred, tørker og stigende vandstand.

Men uenighed mellem de rige lande og udviklingslande om, hvem der skal bestyre fonden, har indtil nu bremset fonden fra at blive virkelighed.

Ulandene vandt spillet om fonden
Striden stod til det sidste om, hvorvidt Verdensbanken, der er forhadt i mange ulande, skulle have lov til at administrere pengene, sådan som mange rige lande i vesten ønsker det. Det slagsmål vandt udviklingslandene – ifølge Connie Hedegaard med støtte fra Danmark.

Til gengæld lykkedes det ikke at finde flere penge til fonden, der beskyldes for at indeholde for få penge. Connie Hedegaard mener dog ikke, at det er nogen stor sten på vejen mod det endelige topmøde i København næste år:

»Der er ingen, som har troet, at vi skulle nå til enighed om det allerede i Poznan«.

Udviklingslande kritiserer de rige lande
Udviklingslandene er over en bred kam tilfredse med, at de har fået indfriet deres ønske. Men de er langt fra imponerede over de rige landes præstation til topmødet.

Tafue Lusama fra østaten Tuvalu i Stillehavet repræsenterer Would Council of Churches, men sad med i sit lands delegation, hvilket er en ordning, flere af udviklingslandene har for at trække på alle ressourcer. Han er stærkt utilfreds med mødet.

»Alle lande arbejder for deres eget bedste. Det er et meget utilfredsstillende resultat. De rige lande - specielt EU - prøver at blokere vejen mod en forenet indsats. EU modsætter sig et hvert forslag, der har at gøre med betydelige reduktioner«, siger han til Politiken.

Brasilien er langt mere ambitiøs end EU
Også store lande som Brasilien har kritiseret EU for at tabe pusten som verdens klimalokomotiv.

»Industrilande gør ikke noget i øjeblikket. Vi oplever, at de bruger den finansielle krise som en undskyldning for at fortsætte, som om intet var hændt. Vi kan ikke længere vente på, at de rige lande gør deres del«, siger statssekretæren for Brasiliens miljøministerium Suzana Kahn til Politiken.

Brasilien har fremlagt en langt mere ambitiøs plan for at reducere CO2-udslippet end de mest CO2-udledende rige lande. Brasilien vil blandt andet skære sin CO2-udledning med 30-45 procent på blot et årti ved at sætte en stopper for den løbske skovrydning i Amazonasregnskoven.