Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 28. dec. 2008 KL. 08.47

Giftstof i kinesisk slik på Vesterbro

Bolsjer og karameller solgt i Danmark er forurenet med giftstof, der har gjort 300.000 kinesiske spædbørn syge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det giftige proteinstof melamin er fundet i slik og kager, der er solgt fra kinesiske butikker i København.

Det oplyser biolog i Fødevarestyrelsen Dorthe Cederberg til Berlingske Tidende.

»Vi har sendt 17 prøver til analyse. I tre tilfælde fandt man melamin i varer, vi i forvejen havde mistanke til«, siger hun.

Det kinesiske slik med melamin-forurening drejer sig om nogle karameller og bolsjer af mærket White Rabbit samt pakker med småkager med cremefyld.

Al slikken er fjernet fra hylderne
Ifølge Fødevarestyrelsen er alle varerne fjernet fra hylderne.

De positive melaminprøver viser koncentrationer på 26 og 14 mg per kilo i karamellerne og bolsjerne, og fire mg per kilo i kagerne.

EU's grænseværdi er sat til 2,5 mg per kilo.

Melamin i meget store doser kan skade nyrerne, og i Kina er seks børn døde og over 300.000 børn blevet syge af at have drukket mælkepulver forgiftet med melamin.

Fødevarestyrelsen nedtoner faren
I Danmark blev det kinesiske slik forbudt i slutningen af september, og i oktober tjekkede Fødevarekontrollen 24 kinesiske købmænd over hele landet.

Hovedparten af de forbudte varer var fjernet fra hylderne, og det var fra disse lagre, man udtog prøver.

Selv om slikket indeholder det giftige stof, nedtoner Fødevarestyrelsen faren ved indtagelse.

»Det er jo ikke tårnhøje koncentrationer, der er fundet. Men de har været over grænseværdien,« siger Cederberg.

Langt mere melamin i udenlandsk slik
Hun ved ikke, om man kan blive syg af at spise karamellerne, men vurderer, at det kommer an på, hvor meget man spiser.

Hun peger på, at der i udlandet er fundet slik med koncentrationer af melamin på 1.500 mg per kilo, mens det omstridte mælkepulver har haft koncentrationer på 2.500 mg per kilo.

Udover slik og kager er der for nylig fundet melamin-rester i 230 ton dyrefoder fra Kina. Det drejer sig om importeret soyamel, hvor melamin-indholdet kom op på 5,7 mg per kilo.

ritzau

Annonce
Annoncer
Politik
28. maj. KL. 23.32

Økonom: Skattereform er et skridt i den rigtige retning

Regeringen hæver topskattegrænsen - blandt andet på bekostning af boligejerne. Dermed følger de råd fra eksperter.

Gældskrisen
28. maj. KL. 20.24
Kollaps. Den græske økonomi er slem, men måske er den endnu værre, mener landets forhenværende premierminister Lucas Papademos. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Græsk eks-leder: Kassen er tom i juni

Det kræver en stabil regering nu, hvis ikke økonomien skal kollapse, siger tidligere ministerpræsident.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer