Røde Kors udtrykker nu officielt bekymring over antallet af civile sårede og dræbte i Gaza og over, at parterne i konflikten ikke
fuldt ud overholder den humanitære folkeret.
»Vi er bekymrede over det stigende antal civile, der bliver såret eller dræbt som følge af kamphandlingerne. Den humanitære folkeret forbyder direkte angreb på civile. Parterne i konflikten skal altid skelne mellem civile og deltagere i kamphandlingerne og mellem civile og militære mål«, siger Pierre Wettach, der leder Internationalt Røde Kors´arbejde i Israel.




























