Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 21. jan. 2009 KL. 17.56

Hudson-besætning: I skal nok få historien

Piloterne og de tre stewardesser lover interview om nødlandingen, når efterforskningen tillader det. 1.000 medier står i kø.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Utrolig vandlanding

BBC har genskabt nødlandingen i simulator.

- Se hvordan den kan have set ud fra cockpittet her.

New Yorks havnemyndigheder har frigivet - temmeligt kornede - videostumper af nødlandingen.

- Se flyet lande i Hudson-floden her .

- Se film fra evakueringen af det synkende Airbusfly og interview med passagerer her .

Nødlandingen var den første vellykkede vandlanding med et større passagerfly i næsten 50 år.

- Sådan her gik det et fly fra Ehiopian Airlines i 1996.

Flyet var kapret og løb tør for brændstof ud for Comorerne, og blev filmet af en tilfældig turist på stranden.

Flykaptajn Chesley 'Sully' Sullenberger og hans besætning lover at lade sig interviewe, bare ikke endnu.

De fem formåede sammen at nødlande en Airbus 320 fra US Airways i Hudson-floden ved New Yorks Manhattan-ø, og efterfølgende at få alle passagerer levende ud, før det store jetfly sank.

»Hele mandskabet anerkender mediernes interesse i at tale med dem så hurtigt så muligt, og det er villigt til at dele sine oplevelser når tiden er inde«, skriver US Airline Pilots Association, som organiserer 5.200 piloter i US Airways.

'Sully' aflyste liveinterview
Årsagen til tavsheden er ifølge meddelelsen, at NTSB - den amerikanske havarikommission - stadig undersøger ulykken. Der vil gå et år før første rapport, men det er uklart om mandskabet får lov at tale før da.

Samtidig takker de fem for støtte og lykønskninger efter den voldsomme hændelse, som ifølge amerikanske medier har været 'overvældende' og traumatisk for besætningen.

US Airways har valgt at hyre et mediehåndteringsfirma for at lægge en konsekvent linje.

Vejledningen affødte blandt andet, at et liveinterview med kaptajn Sullenberger på 'Today Show' blev aflyst

1.000 medier vil tale med flyverhelte
Lige nu har mandskabet næsten 1.000 interviewtilbud liggende fra medierne, som alle vil høre hvad 'flyverheltene' tænkte og gjorde i de skæbnesvangre tre-fire minutter, flyet var i luften.

Opmærksomheden retter sig især mod de to piloter, som kort efter start måtte se i øjnene, at begge motorer var ødelagt efter at have suget store fugle ind.

Kun lige over en kilometer oppe havde de to intet andet valg end at svæve det store fly ned til en landing i Hudson-floden.

Et forsøg på at nå en mere autoriseret landingsbane blev fravalgt, da en fejlvurdering af flyets flyvedygtighed kunne have dræbt ikke kun de 155 mennesker ombord, men muligvis hundreder i millionbyen under dem.

Fik startet nødstrømsanlæg
Beslutningen om en nødlanding i floden gik imod anbefalingerne fra kontroltårnet i New York.

Den blev taget 30 sekunder efter sammenstødet med fuglene, og to minutter før landingen, og den hast gav mulighed for at gøre passagerer og besætning klar til landingen, lyder ekspertvurderinger.

Trods det korte forløb nåede piloterne blandt andet at klappe RAM-turbinen ud - en lille propel, som ved motorstop popper ud af siden på nogle flytyper.

Propellen skal fra luftmodstanden producere strøm til flyets vigtigste systemer og computere, som ellers kommer fra motorerne.

Moderne jetfly bliver fløjet af computere, som modtager inputs fra piloterne. At computerne kørte videre har sandsynligvis været afgørende for den lykkellige udgang på dramaet.

Passagerer får 29.000 kroner i erstatning
US Airways sender i morgen checks på 5.000 dollar - knap 29.000 kroner - til samtlige passagerer ombord »for at bidrage til jeres umiddelbare behov«, som det fremgår af flyselskabets hjemmeside.

Den amerikanske havarikommission beholder nemlig al bjærget baggage indtil videre. Passagerernes flybillet bliver også refunderet.

Det er almindeligt at udbetale ertstatning til passagerer som har oplevet flyhavari, og erfaringsmæssigt hindrer det ikke forurettede at søge erstatning efterfølgende.

Motor ligger måske på 20 meters vand
Samtidig fortsætter jagten på den ene af flyets motorer, som faldt af under selve nødlandingen.

Motoren er vigtig for at fastslå, at det faktisk var fugle, som var skyld i nødsituationen.

Siden mandag har sonar-udstyr vidnet om et objekt på godt fem gange to meter på bunden af Hudson-floden, godt 20 meter nede.

Håbet er, at det er den manglende motor, men is, strøm og lysmangel har forhindret både dykkere og robotter i at bjærge det jetmotor-lignende objekt.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Danmark
28. maj. KL. 22.14 opdateret KL. 22.33

Tre yngre mænd beskudt af mand på scooter

To skud ramte begge ved siden af under skyderi i Brabrand ved Aarhus.

Internationalt
28. maj. KL. 23.06

Khawaja spiser igen: Jeg har nået det ultimative mål

Dansk-bahrainer går i gang med spiseprogram, efter at han har fået sat fokus på Bahrain.

Annoncer
Annoncer