Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 18. jul. 2003 KL. 19.22 opdateret 20. maj. 2013 KL. 03.09

CIA: Det var Saddam der talte på bånd

En analyse, CIA har foretaget, viser at det sandsynligvis var Saddam Husseins stemme på det bånd, der blev offentliggjort tirsdag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
»Det kan på grund af båndets kvalitet ikke med absolut sikkerhed afgøres, men vurderingen er, at det sandsynligvis er Saddam Husseins stemme«, siger en ansat i efterretningstjenesten til det britiske nyhedsbureau Reuters.

Han ønsker at være anonym.

På båndet siger stemmen, at det er indspillet 14. juli, men det er ikke muligt at afgøre, om det er den korrekte dato.

»Men det kan sagtens være indspillet for få dage siden«, siger den ansatte i CIA.

Amerikanske embedsmænd har tidligere oplyst, at de mener, at Saddam Hussein overlevede krigen og at han sandsynligvis skjuler sig i det nordlige Irak.

'Lakajer'
På båndet, der blev offentliggjort tirsdag hylder en stemme, hyldede de irakiske byer, hvor amerikanske soldater gentagne gange er kommet under angreb.

Den beskyldte pgså irakiske embedsfolk, der er blevet udpeget af den amerikansk-ledede koalition, for at være besættelsesstyrkens »lakajer«.

nyheder@pol.dk