Vesteuropa må ikke lukke sig inde og glemme nye, økonomisk skrøbelige medlemslande på grund af finanskrisen, advarer flere østlande.

»Vi vil ikke se nye skillelinjer, der deler Europa i nord og syd eller øst og vest. Det er uacceptabelt at føre en politik, der skader naboerne«, siger den tjekkiske regeringsleder, Mirek Topolanek, som er vært for endnu et krisetopmøde i Bruxelles i dag.

Banker og offentlige finanser er nu så truet i en række central- og østeuropæiske EU-lande, at flere af dem risikerer statsbankerot i stil med Island.

Nogle af de værst ramte er Letland, hvor regeringen i sidste uge faldt på grund af krisen – og Ungarn, hvis valuta er faldet 30 pct. i værdi. Ungarn har allerede måttet hente hjælp i den internationale valutafond, IMF, og flere andre østlande kan følge efter.

Den største udfordring i 20 år
Ledere fra EU’s nye medlemslande samledes i formiddag til et formøde før det egentlige EU-topmøde. Flere af dem beskylder de mere velhavende medlemslande, især Frankrig og Tyskland, for protektionisme og manglende vilje til at hjælpe østeuropæerne.

»Vi må ikke lade et nyt jerntæppe dele Europa«, siger Ungarns regeringsleder, Ferenc Gyurcsany:

»Dette er den største udfordring for Europa i de seneste 20 år. I begyndelsen af 1990’erne genforenede vi Europa. Nu er udfordringen om vi vil være i stand til at genforene Europa finansielt«, siger han.

Krisefond til 1.400 milliarder
Ungarerne mener, at EU bør oprette en særlig krisefond for Central- og Østeuropa med op til 190 mia. euro, hvilket svarer til over 1.400 mia.kr.

Og det er endda lavt sat ifølge Ungarn. På bare lidt længere sigt vurderer Ferenc Gyurcsany, at østeuropæiske lande kan få behov for op imod 300 mia. euro – ca. 2.235 mia.kr. – i støtte eller lån for at klare sig gennem krisen.

Disse forslag om kæmpe redningspakker for Østeuropa forventes at blive køligt modtaget af de fleste vestlige medlemslande under topmødet i dag.

Polakkerne er sure på Vesteuropa
Polen, som med 40 mio. indbyggere er langt det største af de nye medlemslande, klarer sig foreløbig mærkbart bedre end flere af de andre lande i øst. Men også polakkerne føler sig provokeret af, at især Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, primært taler om at beskytte franske banker, industri og job.

»Det er vigtigt, at vi også under disse omstændigheder overholder principperne i det indre marked. Man må undgå fristelsen til protektionisme«, sagde den polske regeringsleder, Donald Tusk, da han havde ledet et møde med otte andre østlande her til morgen.

Også formanden for EU-kommissionen, José Manuel Barroso, advarer landene mod at glemme samarbejdets principper om åbenhed og solidaritet.

»Jeg glæder mig over at se, at netop de nye medlemslande er så interesserede i at forsvare EU’s grundlæggende principper«, siger han.