Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 3. mar. 2009 KL. 20.11

Nødhjælp blev misbrugt i Myanmar

Kritisk amerikansk rapport anklager juntaen i Myanmar for at have misbrugt nødhjælpen efter cyklonkatastrofen i fjor.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kan nødhjælp blive brugt i en sammenhæng, så den bidrager til noget, der måske er forbrydelser mod menneskeheden?

Det lyder som ren fiktion, men kan være tæt på at være realiteten i det militært styrede Myanmar, det tidligere Burma, som for ti måneder siden blev ramt af en af de værste cykloner i Sydøstasiens historie. Anslået 140.000 omkom, og mange flere blev hjemløse.

Alvorlige anklager
Eksperter fra et amerikansk sundhedsinstitut og en international nødhjælpsorganisation har samarbejdet om en undersøgelsesrapport, 'After The Storm: Voices from the Delta', der retter alvorlige anklager mod militærjuntaen i Myanmar.

Rapportens forfattere skriver, at juntaen, der formelt kalder sig Det Statslige Råd for Fred og Udvikling (SPDC) forhindrede, at den nødvendige nødhjælp blev fordelt til de mange tusinde ofre, der i maj i fjor blev ramt af cyklonen Nargis. Den citerer også vidneudsagn, der viser, at der blev brugt tvangsarbejdskraft i genopbygningsarbejdet.

Bag rapporten står Det er Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health i USA og Emergency Assistance Team (Burma).

Børnearbejde blev anvendt
Professor Chris Beyrer fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health siger på basis af nødhjælpsarbejderes samtaler med cyklonofre i det ramte floddelta:

»Militæret lagde hindringer i vejen for nødhjælpsindsatsen, soldaterne konfiskerede både jord og forsyninger, og man anvendte tvangsarbejdskraft, herunder børnearbejdere i genopbygningsindsatsen«.

Samtidig siger professoren, at mange almindelige burmesere gjorde et imponerende arbejde for at hjælpe deres medborgere.

Rapporten konkluderer, at der er grundlag for at stille Myanmars generaler for Den Internationale Straffedomstol for forbrydelser mod menneskeheden, fordi det har overtrådt Artikel 7(1)(k), der handler om 'andre umenneskelige handlinger af lignende karakter, der forsætligt forårsager stor lidelse eller alvorlig skade på legeme eller psykisk eller fysisk sundhed'.

Rapporten er blevet til på baggrund af interview med 90 nødhjælpsarbejdere og personer, der overlevede katastrofen. Interviewene blev gennemført mellem juni og november 2008.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JUST LARS

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Koncerter
29. maj. KL. 10.52
Ikoner. 'De Eneste To 2' eller 'Den dumme og den kedelige'. Thomas Helmig og Steffen Brandt slår de musikalske pjalter sammen. - Foto: Collage: Thomas Sjørup og Jens Dresling (arkiv)

Thomas Helmig og Steffen Brandt danner et nyt band

De to ærkeaarhusianere har allerede skrevet et par håndfulde fælles sange.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien