Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 4. mar. 2009 KL. 07.56 opdateret 4. mar. 2009 KL. 09.38

Pakistan er færdig som cricket-land

’Cricket-spillet må overleve’, siger internationalt cricketforbund efter dødeligt angreb på det srilankanske landshold.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tiden med international cricket i Pakistan er ovre for en rum tid.

Det oplyser Det Internationale Cricket Råd efter et angreb på det srilankanske landshold, der dræbte otte mennesker og sårede seks medlemmer af landsholdet.

»Jeg tror, det er vanskeligt at forestille sig, at der bliver spillet international cricket i Pakistan i den nærmeste fremtid«, siger bestyrelsesformand Haroon Lorgat på et pressemøde.

Spillet skal fortsætte
»Verden er et farligt sted, men cricket-spillet må overleve. Det vil overleve. Det er et fantastisk spil og en lindring for mange«, tilføjer præsidenten for rådet, David Morgan.

Dermed tyder det på, at det bliver sværere for Pakistan at være med til at afholde verdensmesterskabet i 2011, der efter planen skulle foregå med Indien, Sri Lanka, Bangladesh og Pakistan som værter.

Angrebet på det srilankanske landshold skete, da spillerne var på vej til en kamp på stadion i Lahore i Pakistan. Ved en rundkørsel overfaldt bevæbnede mænd spillernes køretøjer, hvilket udløste en længere skudduel mellem politieskorten og terroristerne.

Seks politimænd og to civile døde som følge af angrebet. Seks spillere og den australske træner blev såret - alle spillerne er vendt tilbage til Sri Lanka. Ingen af gerningsmændene blev taget til fange eller dræbt under skyderiet.

Minder om Mumbai
Angrebet har sendt chokbølger igennem sportsverdenen. Endnu har ingen taget skylden for angrebet.

Hindustan Times nævner adskillige teorier om, hvem, der står bag. En af dem er, at oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre, som i øjeblikket kæmper mod regeringsstyrker i Sri Lanka i en borgerkrig, der har været 25 år, har brugt deres netværk til at arrangere angrebet.

Andre tror, at det kan skyldes et lokalt politisk oprør i Punjab-provinsen, hvor Lahore ligger – ud fra denne teori har terroristerne ønsket at aflede opmærksomheden fra den politiske debat og gøre det umuligt at afholde politiske debatmøder og lignende.

Hjem for berygtet terrorgruppe
Mange medier, blandt andet Telegraph, nævner også en række ligheder med terrorangrebet i Indiens hovedstad Mumbai i november sidste år.

Et voldsomt angreb, der varede flere dage og som dræbte 179 mennesker.

Blandt andet fremhæver mange, at den terrorgruppe, som af de indiske myndigheder nævnes som en mulig skyldig bag angrebet i Mumbai, hedder Lashkar-e-Taiba og holder til netop i Punjab-provinsen i Pakistan.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JUST LARS

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Koncerter
29. maj. KL. 10.52
Ikoner. 'De Eneste To 2' eller 'Den dumme og den kedelige'. Thomas Helmig og Steffen Brandt slår de musikalske pjalter sammen. - Foto: Collage: Thomas Sjørup og Jens Dresling (arkiv)

Thomas Helmig og Steffen Brandt danner et nyt band

De to ærkeaarhusianere har allerede skrevet et par håndfulde fælles sange.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien