Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 7. mar. 2009 KL. 14.04

Demonstranter angriber politi i Malmø

Unge kaster sten, maling og fyrværkeri efter politiet ved demonstration i Malmø. Andre deltagere forsøger at stoppe uromagerne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Demonstrationen mod Israel i Malmø udvikler sig voldeligt.

Efter demonstrationen ankom til det stadion, hvor Sverige spiller Davis Cup-tenniskamp mod Israel, er demonstranter fra Antifascistisk Aktion (AFA) gået til angreb på politiet.

Mens den ene halvdel af demonstrationen holder fredelige taler ved en scene, har den anden halvdel vendt sig mod politiets hollændervogne.

De sortklædte demonstranter kaster sten, maling og fyrværkeri efter det kampklædte politi, som rykker nærmere i vognene, men ellers forholder sig afventende.

»Det hjælper ikke at angribe politiet«
Politikens udsendte reporter fortæller, at talerne på scenen råber »tilbage, kom tilbage«, til de voldelige demonstanter for at få dem trukket væk fra politiet og tilbage til den fredelige demonstration.

»Alle, der vil kæmpe det palæstinensiske folks sag, skal komme tilbage til scenen«, lyder det i højtalerne.

»Det hjælper ikke palæstinenserne at angribe politiet«, forsøger en stemme at råbe mængden op.

Arrangører prøver at dysse ned
En række af demonstrationsarrangørernes vagter har taget opstilling mellem de voldelige demonstranter og den fredelige gruppe for at få dem adskilt. De fortæller, at dem, der elsker Palæstina, skal blive ved scenen, og de forsøger at få de voldelige demonstranter til at tage deres masker af og tilslutte sig den fredelige del af demonstrationen.

Flere palæstinensere går rundt med palæstinensiske flag og ser forvirrede ud over optrinnet.

Demonstranternes fælles mål er, at de vil vise deres modstand mod Israel og de bomber, landet sendte ind over Gazastriben i januar. Men der er tilsyneladende ikke enighed om, hvilke midler der skal tages i brug.

De svenske antifascistiske demonstranter får blandt andet hjælp fra danske fæller, og også nordmænd er kommet til Malmø for at støtte demonstrationen.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JUST LARS

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Koncerter
29. maj. KL. 10.52
Ikoner. 'De Eneste To 2' eller 'Den dumme og den kedelige'. Thomas Helmig og Steffen Brandt slår de musikalske pjalter sammen. - Foto: Collage: Thomas Sjørup og Jens Dresling (arkiv)

Thomas Helmig og Steffen Brandt danner et nyt band

De to ærkeaarhusianere har allerede skrevet et par håndfulde fælles sange.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien