Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 7. mar. 2009 KL. 22.21

Dansker anholdt ved Malmø-demonstration

Konfrontation mellem politi og demonstranter foran Baltiska Hallen i Malmø endte med otte anholdelser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En enkelt dansker var blandt de otte anholdte under en demonstration i Malmø, da tusinder var mødt frem for at protestere mod gennemførelsen af en tennismatch mellem Israel og Sverige.

»Han blev anholdt for ulovlig indtrængen i en bygning«, forklarer politiets talskvinde Eva Westford til politiken.dk.

Danskeren er siden blevet løsladt, men kan sandsynligvis se frem til at skulle betale en bøde.

Det, der begyndte som en fredelig demonstration, sluttede med en konfrontation mellem politi og demonstranterne foran Baltiska Hallen, hvor matchen blev spillet. Sent lørdag aften var kun en enkelt af de mange arresterede og tilbageholdte stadig i politiets varetægt, oplyser Eva Westford.

Aktivisternes vrede skyldes den israelske politik over for den palæstinensiske befolkning i Gaza. Israelske styrker invaderede kort før jul Gaza for at ramme tilholdssteder for Hamas. Flere hundrede civile blev såret og dræbt.

Politibiler beskadiget
Ifølge sydsvenskan.se er flere af politiets køretøjer blevet beskadiget under konfrontationerne, men der er ikke rapporteret om personskader.

Aktivister fortæller til sydvenskan.se, at politiet brugte en omringnings-teknik for at hindre demonstrationen i at sprede sig.

»Vi fik ikke andet at vide, end at vi ville blive sat på busser og kørt væk«, fortæller en af demonstranterne.

1.000 betjente sat ind
Ifølge Reuters brugte et par hundrede af demonstranterne kasteskyts mod politiet - herunder sten og poser med maling.

Anslået 1.000 betjente var sat ind for at holde kontrol med demonstrationen.

Ritzaus udsendte medarbejder skriver, at en enkelt demonstrant hoppede op på en hollændervogn, som han derefter begyndte at skille ad. De blå blink blev revet af, mens han trampede på taget.

Efter at have set til angrebene i noget tid fra politibilerne, var der pludselig politi over hele pladsen. Bevæbnet med stave, fik de hurtigt lagt en jernring omkring alle demonstranterne, og derefter faldt der igen ro over demonstrationen, der kunne koncentrere sig om opfordringerne til at boykotte Israel.

Nynazister blev væk
Den nynazistiske gruppering Kamratskap Karlskrona, der tidligere på ugen havde proklameret, at også de ville demonstrere mod Israels politik i Gaza, holdt sig tilsyneladende helt væk fra demonstrationen. Og det fik Merima Lulic, politiets talskvinde til at konkludere, at demonstrationen var foregået fredeligt.

»Alt i alt synes vi, at det er forløbet roligt. Der var enkelte uromagere, men det er svært at undgå ved sådanne begivenheder«, siger hun til Ritzau.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JUST LARS

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Koncerter
29. maj. KL. 10.52
Ikoner. 'De Eneste To 2' eller 'Den dumme og den kedelige'. Thomas Helmig og Steffen Brandt slår de musikalske pjalter sammen. - Foto: Collage: Thomas Sjørup og Jens Dresling (arkiv)

Thomas Helmig og Steffen Brandt danner et nyt band

De to ærkeaarhusianere har allerede skrevet et par håndfulde fælles sange.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien