Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Iran skal oplyse om atomprogram

Lyt til artiklen

Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, ventes i dag at kræve fuld adgang til samtlige informationer om Irans atomprogram. Men agenturet vil ikke opfordre til FN-sanktioner mod Iran - som USA ellers tidligere har krævet. Amerikanerne har længe anklaget Iran for at udvikle beriget uran med Pakistans hjælp, men iranerne har gang på gang afvist afviser beskyldningerne. Atomprogrammet er udelukkende til brug til landets energiforsyning, forsvarer Irans ledelse sig. Kræver kortene på bordet Usikkerheden har i hvert fald bredt sig blandt medlemmerne af Det Internationale Atomenergiagentur. USA har ikke kunnet mønstre opbakning blandt agenturets 35 medlemmer - heriblandt Danmark - til en hård resolution, der kunne ende med FN-sanktioner mod Iran. I stedet kræver IAEA alle kortene lagt på bordet: »Jeg vil opfordre Iran til i de kommende uger at demonstrere fuldt gennemsigtighed ved at give agenturet adgang til alle oplysninger om landets nukleare aktiviteter«, siger IAEA's formand Mohamed ElBaradei til den britiske tv-station BBC. USA giver Iran en chance til Også USA har nu slækket lidt på kravene. Selvom USA's udenrigsminister Colin Powell tidligere har anklaget Iran for at overtræde de internationale ikke-spredningsaftaler, vil USA dog give Iran nok en chance. »Sandheden vil vise, at Iran ikke lever op til de internationale aftaler. Men USA er villige til at give landet en enkel chance til for at stoppe bedraget«, skriver USA's FN-ambassadør Kenneth Brill i en pressemeddelelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her