Den kommende palæstinensiske premierminister Ahmed Qurai siger tirsdag, at han kan ikke påtage sig jobbet med at forsøge at skabe fred, hvis han skal være under samme »israelske diktat«, der gjorde hans forgængers opgave umulig. Han sagde tirsdag til det britiske nyhedsbureau Reuters, at Israel skal standse sin luftangreb og eftersøgninger hvor formålet er at fange militante palæstinensere eller slå dem ihjel. Han forlanger også, at israelerne ophæver belejringen af Yassir Arafats hovedkvarter i Ramallah. 'Gør dit, gør dat' »Jeg har sagt til amerikanerne, araberne, russerne, alle, at denne situation ikk kan fortsætte. Jeg vil ikke være under israelsk diktat 'gør dit, gør dat'«, siger han til Reuters bureau. Han hentydede til de israelske krav om, at de palæstinensiske myndigheder opløser de militante palæstinensiske grupper. Det har de palæstinensiske myndigheder afvist, fordi de mener, at det vil kunne udløse en borgerkrig, så længe Israel fortsat holder de palæstinensiske områder i et militært jerngreb. Israelsk mistro Den israelske regering har ikke kommenteret Qurais krav, men regeringen har ikke stor tiltro til Qurai, skriver den israelske avis Ha'aretz online. Qurai har ingen intentioner om at bekæmpe terroren, selv om han er en stærkere person end den afgåede Mahmoud Abbas, siger kilder i regeringen til avisen, og betegner en eventuel regering leder af Qurai som »en episode«
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Matilde Dueholm




























